Noname, Saba og Smino går sammen i ny supergruppe: Ghetto Sage

Noname, Saba og Smino går sammen i ny supergruppe: Ghetto Sage
Noname. (Foto: Chantal Anderson)

Tre af de mest spændende navne, der er kommet ud af Chicago de seneste år, er fundet sammen med intentionen at levere »en klassiker«. Således lyder det via Twitter, hvor Noname, Saba og Smino har annonceret, at de er gået sammen i supergruppen Ghetto Sage.

Hver især leger de med særdeles smooth, melodiske hiphopformater, der da også tidligere har ført dem sammen, blandt andet på ’Shadow Man’ fra Nonames 2016-album ’Telefone’ og på ’Ace’ fra Nonames anmelderroste ’Room 25’ fra sidste år.

Første udgivelse fra trioen under Ghetto Sage-fanerne lander formentlig allerede i morgen, hvis man skal sætte sin lid til deres seneste tweet, der rummer et par billeder af de tre kunstnere med teksten »10/17«.

Læs også: Her er 10 koncerter, du skal opleve i november

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af