1. Selena Gomez ‘Lose You To Love Me’
Denne ballade er en af to nye Selena Gomez-sange, der omhandler hendes ekskæreste, selveste Justin Bieber. Det er en triumferende sang om at elske sig selv efter et brud – men det disker også op med nogle spydige Bieber-disses: »Sang off-key in my chorus / ‘Cause it wasn’t yours«.
2. Frank Ocean ‘DHL’
‘DHL’ lyder ikke som noget, Frank Ocean tidligere har rørt. Det lyder i det hele taget ikke som særlig meget andet. Det æteriske nummer lyder mere af hiphop, end det lyder af Franks sædvanlige r’n’b, og mange har sammenlignet det med tidlig cloudrap – uden at den betegnelse på nogen måde er tilstrækkelig heller. Den gør os spændt på at finde ud af, hvordan Franks kommende album kommer til at lyde – hvis altså alskens fanteorier har ret i, at illustrationerne i artworkets nederste højre hjørne er et hint om et kommende album på 13 tracks.
3. Wiki ‘Fee Fi Fo Fum’ + Wiki feat. Cleo Reed ‘Smarty Jones’
New York-rapperen med den skingre stemme har smidt to virkelig gode sange denne uge. ‘Fee Fi Fo Fum’ er en attituderig, rapkæftet banger med et skævt, levende beat, og ‘Smarty Jones’ er en mere glitchet, indadskuende sang, hvor Wikis flow stikker i masser af spændende retninger.
4. Caroline Polachek ‘Hit Me Where It Hurts’
Med sin fremragende solodebut har Caroline Polachek markeret sig som en fantastisk popkunstner, og et af de bedste numre på albummet er ‘Hit Me Where It Hurts’ – et nummer, hvor Polacheks vokal lyder så inderlig og gennemtrængende, at hendes følelser smitter. Dette gælder ikke mindst på nummerets simple omend velskrevne omkvæd, hvor desperationen i hendes stemme gang på gang når transcenderende højder.
5. Frances Quinlan ‘Rare Thing’
Frances Quinlans unikke stemme har længe været noget af det bedste ved Hop Alongs sprælske indierock. Så selvfølgelig er hun også i stand til at imponere som solist. Dette nummer er en smagsprøve på hendes første soloalbum, der lander 31. januar, og hun låner elementer fra både indierock og electropop på det charmerende track.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
6. Marshall Cecil ‘Soliloquy (Wouldn’t Feel Alone)’
Marshall Cecils alternative popmusik er her i sit mest melankolske, tænksomme hjørne. ‘Soliloquy (Wouldn’t Feel Alone)’ starter som et atmosfærisk folknummer a la Bon Iver, udvikler sig derfra til en fortvivlet r’n’b-sang, og slutteligt giver han endda et dybtfølt rapvers.
7. Sorry ‘Right Round the Clock’
Der har været noget stille hype omkring rockbandet Sorry for noget tid efterhånden. Til forår udgiver de deres debutalbum ‘925’, og hvis ‘Right Round the Clock’ er en indikation for lyden, har vi virkelig noget at glæde os til. Sangen føles som en blanding af så forskellige rockkunstnere som Courtney Barnett, Morphine og Pixies, og dertil får vi en solid reference til Tears for Fears’ ‘Mad World’ midt i nummeret.
8. Tinashe feat. Ms Banks ‘Die A Little Bit’
Der er igen gang i Tinashe, der for nyligt har løsrevet sig fra sit pladeselskab. Dette nummer skiller sig da også meget ud fra hendes tidligere ret så poppede r’n’b-univers. ‘Die A Little Bit’ er en dyster, grum dance-banger, hvor hun får besøg af en Ms. Banks, der ikke holder igen med sine hårdføre bars.
Læs også: De 25 vigtigste internationale album i 2010’erne