Hør remix af Frank Oceans hemmelige sang med Skepta

Hør remix af Frank Oceans hemmelige sang med Skepta
Frank Ocean. (Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images)

Frank Ocean er for alvor begyndt at røre på sig, og med Blonded Radio, klubaftenen PrEP+ i New York og et par singler kunne det godt ligne, at den enigmatiske kunstner varmer op til noget større – et album, måske? Rygterne går i hvert fald på det.

Søndag var det tid til et nyt afsnit af Blonded Radio hos Apple Music, og her fik vi endnu mere ny musik fra Ocean; nemlig et remix af hans mere eller mindre hemmelige nummer med Skepta, der nu er blevet afsløret til at bære titlen ‘Little Demon’.

‘Little Demon’ er ikke udgivet endnu, men den kan forudbestilles på vinyl via Frank Oceans website. Til en PrEP+-fest forleden blev nummeret dog spillet i et remix lavet af produceren Arca, og det er dét remix, som nu kan høres i Blonded Radio – lyt med omkring 1:32:00 i afsnit 009 af radioprogrammet.

Ocean har flere vinyler til salg på sit website, og derinde står der, at de alle bliver sendt afsted om 8-12 uger. Så ja, mon alle sangene bliver sluppet i samlet form til den tid? Et album i januar? Man kan håbe, men det hele er rimelig hemmelighedsfuldt indtil videre.

Weekenden bød også på et nyt officielt Frank Ocean-nummer i form af ‘In My Room’.

Hør remixet af ‘Little Demon’ i Blonded Radio hos Apple Music HER.

Læs også: De 25 vigtigste internationale album i 2010’erne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af