Hvorfor kan poppioneren Charli XCX ikke sælge koncertbilletter i Danmark?

På torsdag spiller Charli XCX sin første solokoncert nogensinde i Danmark, men grundet svigtende billetsalg er koncerten rykket fra Store Vega til et kun netop udsolgt Lille Vega. Hvordan kan en optræden fra en af tidens absolut mest fremsynede popkunstnere præstere et så skuffende billetsalg hos et dansk koncertpublikum? Kom nu Danmark!
Hvorfor kan poppioneren Charli XCX ikke sælge koncertbilletter i Danmark?
Charli XCX. (Foto: Paul Kane/Getty Images)

KOMMENTAR. Da jeg tilbage i juni læste, at Charli XCX skulle spille i Store Vega til november, hastede jeg ind på Ticketmaster for at købe min billet med det samme. Simpelthen af ren og skær frygt for – og ikke mindst med en klar forventning om – at koncerten ville blive udsolgt lynhurtigt. Men det skulle vise sig, at jeg i den grad tog fejl.

For på trods af, at Charli har udsolgt stort set alle koncerter på både den amerikanske og britiske del af sin internationale turné – og desuden har høstet hæder og roser fra både danske og internationale anmeldere for sine seneste to udgivelser, mixtapet ’Pop 2’ og senest albummet ’Charli’ – så har Vega først i denne uge kunne melde udsolgt i Lille Vega; et venue med plads til 500 gæster. Altså omkring en tredjedel af pladsen i Store Vega, hvor Charli oprindeligt blev annonceret til at spille.

Nu bor der jo selvfølgelig væsentlig flere mennesker i USA og Englands storbyer, end der gør i lille København, men den klare målsætning og forventning til koncerten på torsdag må naturligvis have været, at Charli XCX’s futuristiske hyperpop skulle foldes ud for øjnene af et stopfyldt Store Vega.

Så hvorfor er det lige, at Charli XCX ikke kan sælge flere billetter i Danmark? Er hun bare druknet i novembers bugnende koncertkalender, eller har billetterne helt lavpraktisk været for dyre? Måske er der bare ikke nogen i Danmark, der rent faktisk lytter til Charli?

Men herfra skal der altså lyde en opfordring: Kom nu med Danmark! I vil ikke gå glip af den popåbenbaring, der er Charli XCX.

Popskærsilden

»Nogle gange forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke er større, end jeg er. Selv om jeg er meget tryg i min afdeling af pop. Jeg begynder at føle, at de mennesker, der kender det, kender det. Og dem der ikke gør? De ville alligevel ikke forstå det«.

Sådan beretter Charli XCX selv til Pitchfork om at affinde sig med, at hendes musik ikke er for alle – og set i lyset af det skuffende danske billetsalg er der, sat på spidsen, altså kun godt 500 danske popelskere, der har ’forstået’ Charlis projekt. Og det er altså på trods af, at hun internationalt ikke blot bliver betragtet som en åbenbaring, men mere som en reel popprofet, der med sin kompromisløse tro på den syntetiske pops kunstneriske berettigelse ofte bliver kaldt for genrens Messias.

Charli XCX er nemlig bannerfører for en ny, fuldstændig koncentreret popmusik, som skyr alle tidstypiske indflydelser fra især hiphoppen. Hun laver pop på poppens egne præmisser. Genrens stereotype og ofte forhadte kendetegn som autotunet vokal, programmerede synths og maskinelle effekter udnyttes i overflod med en form for ironisk distance, som nærmest bliver en metakommentar til netop den kritik, genren ofte må lægge øre til.

Men det er jo ikke nødvendigvis en popularitetsgaranti at være frontperson for en progressiv popbevægelse, og måske er det altså i virkeligheden netop Charlies position som fornyer af en traditionelt mainstream og kommerciel genre, der gør både hendes musik og artisttype svær at forstå for danskerne.

For er Charli XCX egentlig mainstream-popstjerne, eller laver hun finkulturel artpop? Hendes mere konventionelle singler som ’Boys’ og ’1999’ feat. Troye Sivan har begge fået rimeligt meget airplay herhjemme – ’1999’ er faktisk blevet spillet over 600 gange bare på DR’s radiokanaler siden udgivelsen for 13 måneder siden. Det svarer altså til, at den er blevet spillet gennemsnitligt to gange dagligt. Tidligere har hun også slået sit navn fast som en sand hitmager, da hun var i æteren med Icona Pop-samarbejdet ’I Don’t Care’ fra 2013 og hittet ’Fancy’ med Iggy Azalea fra 2014. Samtidig insisterer hun dog på at lave meget lidt radioegnede eksperimenter som ’Shake It’ og ’2099’ (igen feat. Troye Sivan) fra dette års ’Charli’ – for ikke at glemme den næsten seks minutter lange synthballade ’Track 10’ fra ’Pop 2’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jeg føler ikke, at jeg behøver at vælge. Jeg kan godt lide at være én, der kan være i undergrunden, men også lave store mainstream-popting«, fortalte Charli XCX om sin rolle som dobbeltagent i popgenren, da vi tidligere på året interviewede hende i London.

Men måske er det netop hendes insisteren på ikke at vælge side, der efterlader hende i en form for popskærsild, hvor både den helt store mainstreamsucces samt undergrundens uforbeholdne kunstneriske anerkendelse udebliver. De store hits afskrækker altså feinschmeckerne – og omvendt.

Fremtiden er her nu

Længe leve den danske kassetænkning, kunne man næsten forlades til at tænke, for Charli XCX’s image som en popreformist, der samtidig arbejder inden for en kunstnerisk udskældt mainstreamgenre, ender altså på mange måder med at falde mellem to stole uden en klart defineret målgruppe i lille Danmark – og det kan være en del af forklaringen på den manglende interesse for koncerten.

En mere traditionel popstjerne som Rita Ora (der i øvrigt har samarbejdet med Charli XCX ved flere lejligheder) havde således ingen problemer med at sælge Store Vega ud for halvandet års tid siden, ligesom man også sagtens kunne forestille sig, at en mere rendyrket artpop-kunstner som eksempelvis FKA Twigs ville sikre fuldt hus uden problemer (det er set før).

Hvis Charli XCX var blevet booket til at spille på Roskilde Festivals Avalon- eller måske endda Arena-scene, er jeg da også fuldstændig overbevist om, at der fortjent ville være pakket under sceneteltet, ligesom der var, da den ditto alternative popstjerne Christine and the Queens (som Charli i øvrigt også har samarbejdet med på et af dette års absolut bedste popnumre, ’Gone’) gav en fantastisk nattekoncert i sommer.

For der er netop mange, der kender hendes navn på grund af hendes hits eller de mange rosende ord, der bliver skrevet om hende i diverse musikmedier. Men der er altså knap så mange danskere, der kan relatere til hende som artist i så høj grad, at de er villige til at betale næsten 400 kr. for en billet. Indrømmet, det er en dyr Vega-billet, specielt nu hvor koncerten er rykket til Lille – der er næsten aldrig koncerter i dét rum i et så højt prisleje.

Men altså, hvad er 400 kr., når man har at gøre med en af tidens absolut mest fremsynede popmusikere? Der lige har udgivet et stærkt album og tilmed spiller sin første solokoncert i Danmark nogensinde. Jeg har stadig svært ved at se, hvorfor Charli XCX ’kun’ kan sælge 500 koncertbilletter i Danmark, men måske det er lykkedes mig at ramme en del af forklaringen med denne tekst.

Som inkarneret fan kan man frygte, at Charli XCX simpelthen er for langt forude for sin tid og dermed vil skrive sig ind i den lange række af kunstnere, hvis musik først opnår passende anerkendelse mange år efter den er blevet udgivet – i hvert fald i Danmark i det her tilfælde.

Men hvorfor vente på fremtiden, når Charli er her nu?

Læs interview: Charli XCX vil gerne fucke tingene op: »Den sædvanlige popstjerne er kedelig«

Læs anmeldelse: Charli XCX lukker sårbarheden ind i sit euforiske popunivers på ’Charli’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af