Jimmy Fallon og ‘Frozen’-stjerne synger 17 Disney-klassikere på fem minutter – hvor mange kan du genkende?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Brace yourselves, winter is coming, som det lyder i ‘Game of Thrones’. Med andre ord: ‘Frozen 2’ er på vej, og efterfølgeren til den gigantiske animationssucces får dansk premiere 25. december.

I den forbindelse var skuespiller Kristen Bell, der lægger stemme til karakteren Anna, i går forbi Jimmy Fallons talkshow til en fremførelse af hele 17 (mere eller mindre) klassiske Disney-sange i en historisk gennemgang ved navn ‘History of Disney Songs’.

Nu skal jeg ikke afsløre for meget, for ud over det glædelige genhør med mange barndomsfavoritter kan videoen også fungere som en lille quiz eller test: Hvor mange ud af de 17 sange kan du genkende? Og hvor mange af dem kan du kæde sammen med den rigtige film? Uden at snyde, naturligvis.

Titlerne på samtlige sange står i infoen til Youtube-videoen, så der kan man altså (via lidt Google-magi) hente sine svar efterfølgende. Undervejs er der dog lidt hjælp at hente, som når Fallon og Bell synger fra et flyvende tæppe, men den havde du nok gættet alligevel. Hvis ikke, så får du det svært i denne her quiz…

Læs også: Se Jennifer Lopez og Jimmy Fallon danse ikoniske trin i ‘The History of Music Video Dancing’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af