Kidd spiller live til farvelfest for 2010’erne – på fredag i København

Kidd spiller live til farvelfest for 2010’erne – på fredag i København
Kidd fotograferet til Soundvenue i 2019.
Foto: Samy Khabthani/Soundvenue

2010’erne er snart forbi, og over den seneste tid har Politikens Poptillæg dykket ned i årtiet med en længere række af podcasts om diverse popkulturelle emner. For at fejre afslutningen – på både årtiet og podcastserien – inviteres der til fest, og her kommer ingen ringere end Kidd og spiller live.

Poptillægget og iByens ‘Farvelfest til 10’erne’ foregår på fredag den 29. november på Johan Borups Højskole, og det er altså netop blevet annonceret, at Kidd kigger forbi og spiller nogle af de sange, som i den grad har haft indflydelse på det årti, som er gået.

»Kidd kickstartede 2010’ernes rap-revolution«, lød overskriften på vores store Kidd-interview, som vi lavede i forbindelse med vores eget tema om 2010’erne i musikkens og filmens verden. Og ja, Kidds rebelske indflydelse på både dansk rap og selve branchens spilleregler kan ikke underdrives.

Men tilbage til festen på fredag. Her er også livepodcast, hvor vært Lucia Odoom taler om Københavns mad- og drikkekultur i 10’erne med et panel bestående af Sune Albinus, Eva Hurtigkarl og Andrew Moyo.

Bag dj-pulten finder man Mads Axelsen og Josefine Winding til et greatest hits 2010’erne-set, mens Soundvenues egen Kristian Karl i samarbejde med forfatteren Caspar Eric står for et set med fokus på årtiets hiphop.

Farvelfest til 10’erne
29. november
Johan Borups Højskole
Billetpris: 49 kr.
Læs mere om festen på Facebook HER

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold