Premiere: Michael Williams chiller med KFC og kaniner i ‘Hygger mig’-videoen

Hvad laver Michael Williams, når han ikke lige er i studiet og bare skal slappe af? Jamen, hvis man skal tage ‘Hygger mig’-videoen for gode varer (og hvorfor skulle man ikke det?), så får han enten KFC med sine venner, slapper af med sin (din?) dame samt et par kaniner på en sofa, eller hænger ud i en bil foran en tankstation.

Det er altså en top hyggelig video, Michael Williams har fået skruet sammen til sin nyeste single, der fortsætter den meget stærke stime fra ‘Shooter‘ og det klubbede posse cut ‘Lil ting’, der kom tilbage i juni. Den unge rapper er især exceptionelt god i forhold til timing og levering – man holder nærmest vejret, når han laver kunstpauser før sine linjer.

Derudover har rapperen også bevist en række gange i løbet af året, at han er et særdeles stærkt livenavn (blandt andet til dette års Spot Festival), og så husker vi jo også stadig, da han gæstede Standard – Soundvenues hiphop-podcast og gav en punchline-pakket freestyle over hele to beats.

Så ja: Michael Williams har i dén grad fortjent at hygge sig lidt.

Læs også: Top Tracks: Michael Williams ‘Hygger sig’, Okay Kaya synger om »riding on your dick«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold