Tinderbox afslører dj-stjernen Armin Van Buuren som hovednavn til Magicbox – fire nye navne på plakaten

Tinderbox afslører dj-stjernen Armin Van Buuren som hovednavn til Magicbox – fire nye navne på plakaten
Armin Van Buuren.

Armin Van Buuren er hele fem gange blevet kåret til verdens bedste dj af det elektroniske medie DJ Mag, og inden for trance og EDM er den 42-årige hollænder en af de allerstørste på verdensplan.

Nu kommer Buuren til Odense, da Tinderbox netop har annonceret ham som hovednavn til Magicbox-scenen i 2020.

MagicBox er som bekendt en slags festival-i-festivalen, hvor Tinderbox sætter en flot udsmykket scene op og serverer EDM i stride strømme til et feststemt publikum.

Armin Van Buuren er dog ikke dagens eneste tilføjelse til Magicbox, og hollænderen får selskab af Meduza, Hayden James og Shapov, der alle er kommet på programmet til den elektroniske scene.

Her er det især værd at bemærke den italienske dj-trio Meduza, der i løbet af 2019 har storhittet med sangen ‘Piece of You Heart’.

Spilledage:
Armin van Buuren – fredag den 26. juni
Meduza – lørdag den 27. juni
Hayden James – lørdag den 27. juni
Shapov – torsdag den 25. juni

Tinderbox finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni. På programmet er allerede Post Malone, Lukas Graham, Lenny Kravitz, Zara Larsson, Folkeklubben og Jonah Blacksmith.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af