Weyes Bloods succesalbum er et klimaopråb: »Jeg havde håbet, flere ville bide mærke i symbolikken«

Weyes Bloods succesalbum er et klimaopråb: »Jeg havde håbet, flere ville bide mærke i symbolikken«
Weyes Blood.
Foto: Eliot Lee Hazel
Weyes Bloods 2019-album ’Titanic Rising’ har givet singer/songwriteren tro på, at hun kan leve af musikken. Albummet, der sætter fokus på klimakrisen, har dog også fået hende til at indse, at musikere ikke er de politiske figurer, de var engang. Den 14. november giver hun koncert i DR Koncerthusets Studie 2.

Weyes Blood – udtales Wise Blood – er for alvor kommet på musiklandkortet i 2019. Bag navnet gemmer der sig en 31-årig musiker fra Pennsylvania, Natalie Mering, der har en underskøn stemme og et hoved fuld af tanker. Hendes musik er en blanding af symfonisk pop og psykedelisk folk, der spiller lytterens hjertestrenge som en harpe, hvilket har givet hende så gloriøse fans som Lana Del Rey og Nick Cave.

Den amerikanske singer/songwriters fjerde album, ’Titanic Rising’, udkom tidligere i år til stor begejstring – på Metacritic er det et af årets allerbedst anmeldte udgivelser, og her på siden landede pladen en fjerdeplads på listen over halvårets bedste internationale album.

»Jeg er virkelig lettet over, at folk kan lide albummet«, siger Natalie Mering over en Skype-forbindelse fra USA.

»Mens jeg lavede albummet, kunne jeg mærke, at jeg var i gang med noget godt, og jeg var meget spændt på at dele det med verden. Men at det skulle blive kaldt et af årets bedste album – det havde jeg ikke regnet med«.

’Titanic Rising’ er med afstand Weyes Bloods største kommercielle succes, og det er det første af hendes album til at placere sig på henholdsvis den engelske og amerikanske albumhitliste. Det har givet hende ro og tro på, at musikken kan fortsætte langt ud i fremtiden.

»Det er ikke nemt at tjene penge på musik, men det her album har fået mig til at slappe af og tænke: Okay, jeg kan godt leve af at spille musik. Jeg behøver ikke finde på noget andet at lave«, siger Natalie Mering.

Betyder det, at du tvivlede på din musikkarriere, inden det her album?

»Ja, det, tror jeg, alle kunstnere gør i et eller andet omfang. Jeg vidste ikke, hvor længe jeg kunne blive ved. Jeg har også en tendens til at tænke det værste – det er en slags forsvarsmekanisme, så jeg aldrig bliver skuffet«.

Følelser går på tværs af sprog

Succesen fra ’Titanic Rising’ har bragt Natalie Mering rundt i hele verden. Blandt andet til Roskilde Festival, hvor hun i sommer gav en koncert, der var »svært vemodig og boblende let«, som Soundvenues udsendte anmelder beskrev det og kvitterede med fem stjerner.

Den 14. november kommer Weyes Blood så igen til Danmark, når hun giver koncert i DR Koncerthusets Studie 2, og generelt føler Natalie Mering, at hendes fjerde album for alvor har bragt hendes ud over USA’s grænser.

»De koncerter, jeg har spillet i Europa i år, har været på større scener end tidligere. Og næste år skal jeg for første gang nogensinde til Japan. Så mine tentakler er helt sikkert begyndt at sprede sig ud i den store verden«, siger hun.

Taget i betragtning, at teksterne fylder meget i dine sange, føler du så, at folk forstår din musik, selv om de ikke har engelsk som deres modersmål?

»Ja, det føler jeg. Akkorderne og akustikken og lyden af min stemme er alt sammen meget emotionelt, og jeg tror, det transcenderer teksternes budskab. Jeg tænker, det er ligesom, når jeg lytter til Francoise Hardy: Jeg kan mærke følelserne i musikken, selv om jeg ikke helt ved, hvad hun synger«.

Teksterne på ’Titanic Rising’ er dog værd at lægge mærke til. De beskæftiger sig med en række store hovedpiner i det moderne samfund – lige fra klimakrise til dating. Natalie Mering siger selv, at albummet er det mest ærlige, hun har lavet, og at emnerne ligger hende meget på sinde.

»Jeg føler, at alt er ved at falde fra hinanden. Ægteskabet er ikke en institution, som det var engang. Jorden kan ikke blive ved med at understøtte den livsstil, som vi er blevet vant til i den vestlige verden. Jeg føler en stor tyngde på mit hjerte fra de her enorme samfundsmæssige problemer«, siger hun.

Folk relaterer ikke til politik

Det er tydeligt at mærke, at Natalie Mering er meget reflekteret og passioneret omkring de samfundsemner, hun synger om. Sætningen »mennesket tror, at man har erobret naturen« går igen i interviewet. Ifølge Natalie Mering er denne idé helt fejlagtig, og hun appellerer til, at Vesten lægger kursen om og sætter en stopper for udledningen af drivhusgasser, inden det er for sent. Men selv om hendes budskab er soleklart, så ser hun ikke sig selv og sin musik som bannerfører i klimakampen.

»Jeg kan ikke påstå, at ’Titanic Rising’ er et meget politisk projekt. Det er mere en surrealistisk udlægning af noget politisk. Tag albumcoveret for eksempel: Her er jeg, på mit lille værelse, der står under vand, hvilket er en hentydning til vandstigningerne, og til at vi alle sammen lever i vores egen lille verden. Og referencen til Titanic, der på en måde er den ultimative historie om menneskelig hybris. Det er helt klart en politisk erklæring, men det er min opfattelse, at folk først og fremmest hører albummet, for hvad det er: Musik«, siger Natalie Mering.

Var det den respons, som du havde håbet på, da du lavede albummet?

»Nej, jeg havde faktisk håbet, at flere ville bide mærke i symbolikken. Men folk relaterer mere til det personlige end til det politiske. Tanken om at redde verden er så overvældende, at man ikke kan rumme det. Man håber bare, at man kan redde sig selv. Musikken er en måde at undslippe den eksistentielle tyngde på, frem for at være et politisk kampråb«.

Selv om Natalie Mering gerne havde set, at der var kommet en større klimadebat i kølvandet på ’Titanic Rising’, så er hun frem for alt glad for, at hendes fans sætter pris på albummet. Også hvis de ’bare’ bruger musikken til at dulme deres eksistentielle angst.

»Hvis det er, hvad folk får ud af musikken, så er jeg super taknemmelig, for det er en meget værdifuld ting. Det er også den reaktion, jeg får mest. Folk kommer op til mig og siger: ’Din musik hjalp mig igennem en svær periode i mit liv’. Og det er faktisk det, der er mit ultimative mål med at lave musik. Det ville bare være glasur på kagen, hvis folk også blev motiveret politisk«, siger Natalie Mering.

Det er da heller ikke fordi, der pludselig er kommet en lind strøm af klimaaktivister til Weyes Bloods koncerter. »De har for travlt med at protestere«, som Natalie Mering siger. Hun er afklaret med, at ’Titanic Rising’ ikke blev det soundtrack til klimakampen, som hun fantaserede om.

»Jeg har nok bare en forældet romantisk forestilling om, at man har en politisk påvirkning, når man er musiker. Men de unge aktivister ved, at det hele handler om, at man skal overbevise politikerne om, at der skal gøres noget. Aktivisterne skal bare blive ved med at gøre, hvad de gør. De skal ikke lade sig distrahere af mig«.

Weyes Blood spiller 14. november en udsolgt koncert i DR Koncerthusets Studie 2.

Læs anmeldelse: Weyes Blood ‘Titanic Rising’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold