Alletiders bedste julesange – ifølge Soundvenues anmeldere

Alletiders bedste julesange – ifølge Soundvenues anmeldere
Will Ferrell aka Buddy fra 'Elf' elsker julemusik.
Soundvenues anmeldere guider til deres favoritsange i kategorien ’julemusik’.

»It’s beginning to look a lot like christmas«… Am I right?

Der findes ingen højtid, der har inspireret sange som julen.

Den lige dele elskede og hadede forbrugsfest er nærmest synonym med bjældeklang, Wham og Michael Bublé foran pejsen, og allerede i midten af november kunne man se julemusikken kravle op ad den danske Spotify-hitliste.

Men julemusik er også andet end ’Last Christmas’, ’Jul det’ cool’, ’All I Want For Christmas Is You’ og så videre. Ikke at der er noget som helst galt med dé sange, de bliver måske spillet bare lige én gang for meget i løbet af den søde juletid.

I anledning af den første dag i december har vi derfor bedt vores musikanmeldere om at komme med deres bud på en personlig favorit blandt de mange musikalske julegodter. Så kan vi måske komme lidt dybere i julesækken end bare de sædvanlige gaver. Vi har desuden samlet alle sangene i en Spotify-playliste nederst.

Advarsel: Hvis der er ét tema i de nedenstående 15 sange, der går igen mere end andet, så er det faktisk, at julen også kan være en ret trist tid.

»Julen er en tid for nærvær og varme, og netop derfor kan højtiden også være grusom for dem, der er ensomme i en tid, hvor alting handler om fællesskabet«, som det lyder i en af beskrivelserne. Så forvent ikke glade julebjælder hele vejen igennem.

Swae Lee ’Christmas At Swae’s’

Valgt af Kristian Karl: »Swae Lees klaverballade fra 2018 er en smuk og sørgelig sang om at sidde og se ud af vinduet på sneen, der falder, mens man ved, at man ikke får det eneste, man ønsker sig til jul. »It’s cold«, gentager han gang på gang til sidst, og det er tydeligt, at han ikke (kun) synger om vejret. Det er en julesang, der transcenderer genren, og som også bare er en fantastisk ulykkelig kærlighedssang. For alle ved jo, at julen er årets ulykkeligste tid, når man er alene«.

Mark Kozelek ‘Christmas Time is Here’

Valgt af Sofie Kock Aukdal: »Mark Kozeleks evige tungsind og melankoli har affødt et af de smukkeste julealbum, jeg nogensinde har hørt (‘Mark Kozelek Sings Christmas Carols’ fra 2014), og særligt åbningsnummeret ‘Christmas Time is Here’ har sat sine spor i mine juleminder. Den bedrøvede guitarversion af klassikeren fra ‘A Charlie Brown Christmas’ indkapsler, hvordan julen af og til kan føles som et langt, gråt suk, hvis man har svært ved at komme i julestemning. Det er trist, men også vanvittigt smukt«.

Stig Kreutzfeldt ‘Så blev der stille’

Valgt af Morten Kildebæk: »Hvert år bliver jeg hurtigt træt af det stressende juleræs, hvorfor det altid er dejligt at finde tryghed i åndsfællen Stig Kreutzfeldt. Hans sang fra ‘Jesus & Josefine’-julekalenderen skiller sig ud ved at handle om den relativt fredfyldte tid efter juleaften. Teksten har fantastisk ironisk bid, når Kreutzfeldt i omkvædet synger »Nu er julen forbi / tak for timers hyl og skrig«. Samtidig lyder den stilfærdige melodi helt igennem julet, som den er bygget smukt op af klaverspil og strygere«.

Kidd og Lord Siva ‘Nu’ det Noël’

Valgt af Nicklas Krarup Larsen: »Okay, den bedste julesang nogensinde er måske for meget ros at give til julenisserne Kidd og Lord Siva. Men hiphop og jul er næsten altid dømt til at gå galt, så det er forfriskende med numre, der tager selvironisk pis på det hele – både julen og hiphoppens ofte uforsonlige lyd hertil. Og så må julen vel også gerne være latterens fest? Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at dø af grin, når Kidd åbner (jule)ballet med »Rødkål bliver choppet!««.

Simon & Garfunkel ‘7 O’Clock News/Silent Night’

Valgt af Martin Gronemann: »Ja, det er en julesang, vi allesammen kender. Men Simon & Garfunkel twister den, idet en nyhedsudsendelse gradvist mixes ind, så den fredfyldte salme får kant og samfundskritisk dybde med nøgterne bulletiner om blandt andet Vietnamkrigen. Arrangementet, der er dejligt befriet for vanlige tricks som bjældeklang og børnekor, indeholder kun et piano og duoens udsøgte vokalharmonier. Decembervarmen breder sig i min krop, og julelysene tændes i mine øjne, når jeg lytter til denne originale version af en klassiker«.

Tom Waits ‘Christmas Card from a Hooker in Minneapolis’

Valgt af Jacob Matzen: »Man ved, julen er reddet, når man får julekort fra en prostitueret. Tom Waits’ julesang fra 1978 består af en klavermelodi hentet bag bardisken på en dunkel beværtning og beskriver – via en lakonisk jeg-fortæller – en bittersød historie om en prostitueret og dennes hårdt testede tilværelse i juletiden. Waits er en mester i at skrive hjerteskærende melodier til de skæve eksistenser, der trasker rundt i nattelivet som våde hunde, mens vi andre sidder og mæsker os omkring julebordet«

LCD Soundsystem ‘Christmas Will Break Your Heart’

Valgt af Carl Windahl Bøllingtoft: »Julen er en tid for nærvær og varme, og netop derfor kan højtiden også være grusom for dem, der er ensomme i en tid, hvor alting handler om fællesskabet. Det beskriver LCD Soundsystem på brutalt ærlig vis i en julesang, der udover lidt bjældeklang er meget langt fra julens sædvanlige munterhed. I stedet får vi knusende håbløshed, sortsyn og desperation, man næsten kan smage. Men måske også et lille lys i vintermørket gennem ordene: »But still I’m coming home to you««.

Alberte ’Efterlysning’

Valgt af Jennifer Frydensbjerg Lehmann: »Ved juletid er der intet, der varmer så godt som barndommens nostalgi, og hos mig vækkes den helt perfekt af Albertes ‘Efterlysning’ fra julekalenderklassikeren ’Bamses julerejse’. Den umage trio Bamse, Kylling og Ælling er som bekendt på en lang ’gå og gå og gå’-tur på vej til selveste julemanden, og stakkels efterladte Luna savner dem noget så frygteligt i denne længselsfulde juleballade, som egentlig ikke gør sønderligt meget væsen af sig, men hvis smukke, jazzede melodi alligevel kryber helt ind i mit julehjerte«.

The Magnetic Fields ‘Mr. Mistletoe’

Valgt af Henrik Reinberg Simonsen: »Dissonant guitarfeedback og julemands-bjældeklang går overraskende godt sammen. Bare lyt til ’Mr. Mistletoe’ med The Magnetic Fields. Sneen falder ensomt over Seventh Avenue, og hovedpersonen må tilstå, at han ikke er i humør til møs under misteltenen. Den slags newyorker-tristesse er som skabt til en baryton, der lyder, som om han lige har fået læst sin dødsdom højt. Musikken piver, hyler og kratter i øregangen, men der er en julegodte af en sang gemt nede i det soniske syrebad. Som et umuligt møde mellem Bing Crosby og The Jesus and Mary Chain«.

Chris Rea ‘Driving Home for Christmas’

Valgt af Niels Jul Bruun: »Der er en smuk melankoli over manden, der sidder alene i bilen og kører hjem til jul. Man kommer ikke gennem december uden en smule ensomhed og stress. Men når man endelig kører af sted juleaften, aflyses de to af roen og glæden over det forestående gensyn med dem, man elsker. Dét forløsende øjeblik er et af julens bedste. Man er måske ensom nu, men hjemme venter familien og freden. Og ham der kører ved siden af? »He’s just the same««.

Sufjan Stevens ‘Christmas Unicorn’

Valgt af Kjartan F. Stolberg: »’Christmas Unicorn’ er et knapt 13 minutter langt stykke satire over julens kommercialisering og de absurditeter, der opstår, når varme højtidsmyter bliver transformeret af kapitalismens ubarmhjertige hånd. Som sangen skrider fremad, bliver den også selv transformeret fra en lille folksang til et gigantisk synthpop-anthem, der sampler Joy Division. Ironisk nok er det også et nummer, der gang på gang får mig i julestemning – måske fordi det netop er så bevidst om, hvad julens væsen i virkeligheden er«.

Darlene Love ’Christmas (Baby Please Come Home)’

Valgt af Christian Wolkoff: »1963. Phil Spector producerer, Cher synger kor, The Wrecking Crew spiller musik. Og ja, Darlene Love synger. Hun synger som om, det aldrig nogensinde bliver ægte jul, hvis ikke hendes elskede baby kommer hjem igen. Den vokalpræstation er så vanvittig og indkapsler det tema, der ofte gør julesange til noget specielt: At højtiden er hyggelig og dejlig, men altså kun, hvis man kan fejre den med dem, man elsker«.

Jacob Collier ‘In the Bleak Midwinter’

Valgt af Simon Bækgaard: »Når dagene er ved at være helt korte og mørke henimod slutningen af november, længes jeg mod det lys, der ofte kommer omkring juletid. Og selv om nogle af detaljerne i Jacob Colliers a cappella-udgave af ‘In the Bleak Midwinter’ er lidt for fjollede og musikeragtige, giver den mig altid en fornemmelse af varme og lys midt i kulden og mørket. Og så elsker jeg hans Bon Iver-gospelfraser i de sidste par vers«.

Nissebanden i Grønland ‘Isbjerge’

Valgt af Maibritt Enevoldsen: »Hele livet har jeg knuselsket ’Nissebanden i Grønland’ og dens fabelagtige soundtrack (minus det überdramatiske mol-remix af ’Sangen om Luffe’, fordi what the actual fuck?). Men lige netop ‘Isbjerge’ var nok det første nummer, der virkelig fik mig til at føle musik – det smukkeste, jeg nogensinde havde hørt. I dag fremkalder tonerne af den følsomme guitar stadig små glitrende snefnug for mit indre blik – den slags snefnug, der kan lægge sig som et tæppe over byen og forstumme al julestress for en flygtig magisk stund«.

Paul McCartney ‘Wonderful Christmastime’

Valgt af Peter S. Mygind: »Der er ikke mange lyspunkter i denne mørke tid. Specielt ikke, hvis man – som jeg – er humbug-typen, der synes, at julen er mere stressende end hyggelig, og at julesange er pisseirriterende. Men der er en undtagelse – nemlig ’Wonderful Christmastime’. McCartney-klassikeren er alt det, julesange normalt ikke er: Minimalistisk, eksperimenterende og tålelig. Den lyder som en blanding af Jesper Fårekylling, Kraftwerk og Syd Barrett fra Pink Floyd, og det er lige akkurat til at holde ud. Glædelig jul«.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold