Haim forvandler Robyn-popsmasker til øm klaverballade

Forleden lagde Haim vejen forbi BBC Radio 1, og som traditionen foreskriver, når man rammer radiostudiet, havde de naturligvis et covernummer med sig. De tre søstre var nemlig klar med en akustisk, flerstemmig klaverversion af Robyns 90’er-popklassiker ’Show Me Love’.

I poptrioen version overtog bassist Este Haim styringen på vokalen, mens de to yngre søstre leverede korstemmer til balladen, der blev det største hit fra Robyns debutalbum, ’Robyn Is Here’ fra 1995.

Foruden covernummeret spillede Haim også en liveversion af deres seneste single, ’Hallelujah’. Singlen er ifølge trioen en sang om »familie, kærlighed, at miste og at være taknemmelig for det hele«. De tre søstre delte i forbindelse med udgivelsen deres individuelle beretninger om nummeret, til hvilket de hver har skrevet et vers med personlig betydning – om kære, de har mistet, om kroniske sygdomme og om søskende-telepati og -støtte. Læs deres historier via bandets Instagram.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold