Meek Mill skammer sig over sin egen fuldemands-freestyle: »Jeg drikker aldrig igen«

Meek Mill skammer sig over sin egen fuldemands-freestyle: »Jeg drikker aldrig igen«
Meek Mill. (Foto: James Dimmock)

De fleste kender følelsen af at vågne efter en lidt for vild aften og komme i tanke om noget meget pinligt, man har gjort. Det er dog ikke så tit, at ens pinlige øjeblikke bliver fanget på video. Det skete for Meek Mill forleden.

Rapperen var nemlig – indrømmer han selv – rigeligt fuld til en julefest, hvor han besluttede sig for at ‘imponere’ selskabet med en freestyle. Det ville normalt være en smal sag, for Meek Mill er kendt som en yderst habil freestylerapper, der har kæmpet sig op fra gaden gennem massevis af battles.

Man ak, alt er jo lidt sværere, når der er alkohol involveret, og Meek Mills forsøg på at levere nogle skarpe linjer gik ikke vildt godt. Rapperen gav blandt andet denne her Pop Smoke-refererende linje: »I’m a thot, get me lit / I’m drunk as shit!«

Heldigvis kunne Meek Mill selv se det sjove i freestylen dagen efter, hvor han tog fuldt ansvar for episoden og blandt andet tweetede ordene, alle har tænkt før: »Jeg drikker aldrig igen«.

Se video af freestylen og Meek Mills tweet-række forneden.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af