Tyler, the Creator har fortalt Lil Uzi Vert, at hans beats simpelthen ikke er gode nok

Tyler, the Creator har fortalt Lil Uzi Vert, at hans beats simpelthen ikke er gode nok
Lil Uzi Vert.

Lil Uzi Verts ‘Eternal Atake’-album er blevet udskudt gang på gang. Der har både været store konflikter mellem rapperen og hans pladeselskab, og senest virkede det som om, han var mere interesseret i mode end musik. En kort overgang i starten af året havde Lil Uzi Vert endda meldt ud, at han ville gå på pension.

Nu har manden bag kæmpehittet ‘XO Tour Llif3’ dog skrevet, at albummet skulle være klar, og at det er ingen ringere end Tyler, the Creator, der er grunden til, at ‘Eternal Atake’ er blevet færdiggjort.

Tyler skulle nemlig have presset Uzi til at blive færdig med udgivelsen – og til at finpudse produktionerne. »Ja, det er rigtigt, Tyler sagde til mig, mine beats ikke var hårde nok. Jeg elsker hans ærlighed«, har Lil Uzi Vert blandt andet skrevet på Twitter.

Det var dog ikke den eneste ‘Eternal Atake’-relaterede nyhed, rapperen breakede i weekenden. For Lil Uzi Vert har også annonceret, at den næste single fra albummet bliver en dance-sang med det uventede navn ‘Futsal’. Og så har han uploadet en dansevideo, hvor man kan høre en bid af nummeret.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold