Benjamin Hav afslører sin første festivalkoncert som solokunstner

Benjamin Hav afslører sin første festivalkoncert som solokunstner
Benal på Tinderbox. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

Lige efter nytår udgav Benjamin Hav to soloalbum på to uger, og kort tid efter annoncerede han så sin debutkoncert som solokunstner, der foregår i april i Store Vega. Efter den virker det oplagt, at den nyslåede soloartist skal en tur rundt på de danske festivaler, og nu har rapperen så afsløret sin første danske festivalkoncert.

Benjamin Hav er kommet på plakaten til Nibe Festival, som i dag har løftet sløret for tre nye navne til programmet. Udover rapperen drejer det sig om Clara og IAMJJ.

Nibe Festival foregår 1.-4. juli, og på programmet er også navne som Lukas Graham, Nik & Jay, Alphabeat og Rasmus Seebach.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nibe Festival bliver dette Benjamins Havs eneste nordjyske koncert i sommeren 2020, men mon ikke flere festivaloptræder rundt i Danmark vil blive annonceret over de næste måneder.

Benjamin Hav udgav tidligere i januar de to album ‘Spice Up Your Life’ og ‘Dit syge dyr’. Læs vores store interview med ham HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af