Kan Meek Mill spille skuespil? Se hans debut i traileren til ’Charm City Kings’

Meek Mill optræder i karrierens første filmrolle i ’Charm City Kings’, der får premiere senere i år. Will Smith og Jada Pinkett-Smith har produceret filmen, og Barry Jenkins, som blandt andet har instrueret ’Moonlight’ og ’If Beale Street Could Talk’, har været med til at skrive manuskriptet.

’Charm City Kings’ handler om dirt bike-banden Midnight Clique, og Meek Mill spiller rollen som gruppens leder Blax. Han tager den 14-årige Mouse under sine vinger, som er desperat efter at blive en del af den frygtløse bande. Tanken er altså fyldt helt op med dramatiske biljagter og fortællinger fra et hårdt Baltimore-miljø, hvor dirt bike-kørerne er konger.

Filmen er inspireret af Lofty Nathans dokumentar ’12 O’Clock Boys’ fra 2013, som også handler om en bande af frygtløse mænd og drenge i Baltimore, der stejler rundt på dirt bikes.

Skuespillerdebuten kan markere et nyt kapitel i rapperens karriere, der desværre ikke har været fokuseret på det kunstneriske output på det seneste. Det har derimod været Meek Mills kamp mod retssystemet i USA, der har trukket overskrifter.

’Charm City Kings’ får premiere på Sundance Festival 27. januar.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold