Artigeardit og Karl William tager os en tur med sydpå i den flotte musikvideo til ‘Idiot’

Artigeardit har løftet sløret for den første musikvideo fra sit andet album ‘Idiot’, der udkommer fredag den 31. januar og er blandt vores mest ventede i år. Musikvideoen er til singlen ‘Idiot’, som har Karl William som feature og er det første udspil fra albummet.

Videoen udspiller sig i et varmt land, hvor vi følger et ungt par i deres op- og nedture, hvilket spejler det modne tekstunivers om forlist kærlighed. Artigeardit og Karl William står sammen i et rum med lyseblå gardiner, hvor de synger og rapper den rolige og eftertænksomme sang.

Rapperen har tidligere været garanti for flotte musikvideoer, blandt andet med musikvideoerne til sangene ‘Lov mig 1 ting’ og ‘Ses Senere’, der begge er produceret af Vida Media, som også har produceret videoen til ‘Idiot’.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold