Se Tyler, The Creators grædende mor crashe scenen under sønnens oprigtige takketale

Tyler, the Creator var blandt nattens Grammy-vindere, da han løb med sin første statuette for albummet ‘Igor’, der modtog prisen for bedste rap-album. Han var tydeligvis selv oppe at køre over at vinde prisen, men han måtte alligevel se sig overgået af sin grædende mor, der indtog scenen sammen med sønnen (tilsyneladende uinviteret?).

Efter annonceringen springer Tyler i gennem lys og teknik for at komme op på scenen, og giver fans highfives på vejen. Efter han tager imod prisen, bliver han så krammet halvt i smadder af sin mor, men bevarer fatningen og forklarer grinende:

»Det er min mor, hvis I undrer jer. Alright, jeg er nødt til at holde min tale, dawg«, siger han efterfølgende for at få sin mor til at træde et skridt til siden.

I talen, der kommer direkte fra hjertet, får han på en rolig måde takket sin mor, sine managers, sin familie, sine fans, sit pladeselskab og sidst, men ikke mindst, Pharrell Williams, der har haft en kæmpe indflydelse på Tyler, the Creators musik og karriere. Tyler fik også besøg på scenen af sin Odd Future-kollega Jasper, som prismodtageren også takkede af hele sit hjerte.

Årets Grammy-uddeling bød desuden på optrædener fra blandt andre Billie Eilish, Ariana Grande, Lizzo, Lil Nas X og Tyler, The Creator selv. Få det fulde overblik HER.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold