Gilli og Branco udgiver ny musikvideo fra fællesalbummet ‘Euro Connection’

Gilli og Branco udgiver ny musikvideo fra fællesalbummet ‘Euro Connection’
Gilli og Branco.

Det er noget af en blockbuster, der lander i morgen, når Gilli og Branco – Danmarks nok største rapstjerner lige nu – udgiver deres fællesalbum, ‘Euro Connection’. I weekenden landede den første video fra udgivelsen i form af ‘Back To Business’, og nu følger de to artister op med endnu en billedside.

Der er tale om fællesudgivelsens intro, som er dukket op inklusive en video på Gillis Instagram. Eller, nej, undskyld, ikke albummets intro – men ‘€ntro’, som Gilli skriver.

Formatet på videoen er lidt specielt, da den er uploadet sidelæns. Det er uklart, om det er med vilje, men det fungerer bedst, hvis du holder din telefon sidelæns.

Selve sangen er et minimalistisk nummer, der sætter rappernes vidt forskellige levering i fokus. Gilli rapper melodisk om, at han »vågnede op med et smil i dag / for de der små igler de blev cuttet af«, over et beat uden trommer, mens Branco går ind med accelererende aggression på en måde, der minder om den legendariske MellemFinga-sang ’Mellemfingamuzik x Pepsi’ fra 2015.

‘€ntro’ er samtidig et track, der er langt mere rap-orienteret end den house-inspirerede single ‘Verden vender’ fra slutningen af sidste år. Så det er fortsat svært at gætte, hvilken slags album, der lander i morgen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by K I K O S U A V E (@gilliangilo) on

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af