NEKROLOG. Forestil dig, hvis 50 Cent var død dengang i 2000, hvor han blev skudt ni gange. Så havde vi aldrig fået ’Get Rich Or Die Tryin’’, G-Unit havde ikke overtaget hiphopscenen, og New York havde ikke fået sin store gangstarap-renæssance i start-00’erne.
Det er lidt sådan, det føles nu, hvor Pop Smoke er blevet dræbt i en villa i Hollywood Hills. Bashar Barakah Jackson, som han rigtigt hed, blev kun 20 år gammel.
Det er selvfølgelig på ingen måde sikkert, at Pop Smoke var blevet så stor som 50 Cent. Det er hiphopscenen i 2020 simpelthen for utilregnelig og omskiftelig til at forudse. Men der var en lignende energi omkring Brooklyn-rapperen, som der var omkring en ung 50 Cent.
Pop Smoke var nok den første siden lederen af G-Unit, der kunne forene New Yorks helt hårde, rå gaderap med nogle andre strømninger, der også kunne gøre ham til en stjerne uden for østkystmetropolen.
New York har i løbet af årtusindet haft stjerner som ASAP Rocky, Nicki Minaj og Cardi B. Men de har ladet sig inspirere af alt fra Houston-rap, trap, pop og EDM. Ingen af dem har lydt så meget af rendyrket New York som Pop Smoke.
Hans kendetegn var nemlig en konfrontatorisk, aggressiv vokal, ikke ulig tidlig 50 Cent eller andre endnu mere rå stemmer som DMX, Styles P eller M.O.P. Brooklyn-rapperen lød som om, han havde indåndet ikke bare storbyens smog, men selve dens beton og asfalt. Han lød gritty, som de siger i det rådne æble.
Men samtidig var der elementer ved Pop Smoke, der gjorde ham til mere end endnu en fakkelbærer i den stolte tradition af New York-gaderappere. Han forstod nemlig at holde pauser i sine flows på en næsten Cam’ron-agtig måde, han brugte rungende lyde og ad-libs som Travis Scott – og så er der selvfølgelig den umiskendelige drill-lyd, der gennemsyrede alt, han lavede.
Drill er oprindelig en gangstarap-genre fra Chicago, der blev skabt ud af asken fra Waka Flocka Flames bombastiske 2011-album ’Flockaveli’. Genrens største stjerne var Chief Keef, og signaturhittet var dennes ‘I Don’t Like’. Siden har stilretningen dog vundet indpas i England, hvor den har fået sit helt eget udtryk, der også låner fra UK-genrerne grime og road rap.
Det er netop fusionen af UK-varianten af drill med en typisk New York-lyd, der gjorde Pop Smokes musik unik. Den britiske producer 808Melo serverede UK drill-beats for Brooklyn-rapperen, og ud af den syntese opstod noget helt tredje.
Dén lyd fik global bevågenhed sidste år med hits som ’Dior’ og ’Welcome to the Party’. Sidstnævnte blev remixet af folk som Skepta og Nicki Minaj, og i december lavede Pop Smoke en sang med Travis Scott, der var højdepunktet på ’JackBoys’-opsamlingsalbummet.
Siden da var Pop Smoke manden på alles læber. For første gang i lang tid havde New York en artist, der kunne bryde igennem nationalt uden at udvande lyden af byen. Og for første gang i endnu længere tid havde Brooklyns egen gaderapscene fundet et udtryk, der føltes som lyden af fremtiden.
For der er en større scene af drill-rappere i Brooklyn med folk som Fivio Foreign, Sheff G og mange flere, der bare ventede på at følge trop. Men Pop Smoke var ubestridt frontfigur for bevægelsen. 2020 lignede på alle måder året, hvor han skulle blive en stjerne.
På Pop Smokes sidste mixtape, ’Meet the Woo 2’, udnævnte han sig derfor logisk nok til ’King of New York’, hvilket føltes mere som et faktum end som pral. Det var tragisk nok en titel, han kun havde i kort tid. Han blev skudt under to uger efter udgivelsen af ’Meet the Woo 2’.