Publikums reaktioner på Eminems Oscar-optræden er ægte meme-guld

Publikums reaktioner på Eminems Oscar-optræden er ægte meme-guld
Martin Scorsese under Eminems Oscar-optræden.

Ingen prisuddeling uden mindeværdige publikumsreaktioner, der lever videre i meme-land længe efter, at selve showet er glemt.

I nat troppede Eminem op på Oscar-scenen til en surprise-optræden med den ikoniske ‘Lose Yourself’, og de kendte gæsters reaktioner på rapperens visit har allerede fået en hel del opmærksomhed på de sociale medier. Det er sådan noget materiale, som i løbet af de næste dage kommer til at få meme-bussen til at køre rundt i femte gear.

Du kan se alle publikumsbillederne klippet sammen i nedenstående video, og internettet har det især sjovt med Martin Scorsese. Det er nemlig ikke helt til at afgøre, om den legendariske instruktør rocker anerkendende med til ‘Lose Yourself’, eller om han sidder og får en lille lur.

‘Frost II’- og ‘Uncut Gems’-aktuelle Idina Menzels reaktion er også lidt svær at bedømme. Altså, hun vipper jo med nakken, men ansigtsudtrykket ser lidt undrende ud.

Helt generelt så publikum dog ud til at hygge sig gevaldigt under Eminems optræden, og både ‘Wonder Woman’ Gal Gadot og Kelly Marie Tran fra ‘Star Wars’-filmene blev fanget af kameraerne, mens de dansede eller sang med på singlen, der i 2003 vandt Oscar’en for ‘Bedste sang’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af