Ude nu: Her er ugens fem vigtigste nye album

Ude nu: Her er ugens fem vigtigste nye album
Denzel Curry.
Foto: Julian Cousins
Hver fredag guider vi til de mest spændende udgivelser fra musikkens verden – denne uge med blandt andet Branco og Gilli, Pop Smoke og Denzel Curry.

1. Branco og Gilli ‘Euro Connection’

To af dansk hiphops allerstørste stjerner har udgivet deres længe ventede, triumferende album ‘Euro Connection’ – inklusive et slags remix af Danseorkestrets ‘Regndans’.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

 

2. Denzel Curry & Kenny Beats ‘Unlocked’

Denzel Curry og produceren Kenny Beats’ surprise-album ‘Unlocked’ er en komprimeret lille sag: Otte sange på 17 minutter, der er indspillet på under en uge. Albummet ledsages af ovenstående animationsfilm.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

 

3. La Roux ‘Supervision’

Den britiske synthpop-duo hittede stort i slutningen af 00’erne og vender nu tilbage med deres tredje album, det første siden 2014. Singlerne har udstukket en mere analog kurs, der giver gruppen et nyt groove.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

 

4. Pop Smoke ‘Meet the Woo Pt. 2’

Drill-rapperen er et af de absolut mest spændende hiphopnavne i øjeblikket, og dette nye album kan markere starten på hans store gennembrud.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

 

5. Obongjayar ‘Which Way Is Forward?’

Den nigerianske (men britisk-bosiddende) musiker har udgivet en lind strøm af singler de seneste år, men er nu endelig tilbage med en ny ep, der er lyden af Lagos møder London.

Hør albummet via Spotify HER og Apple Music HER.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold