Billie Eilish er stadig kun 19 år gammel, men hun føles allerede som en af den slags stjerner, der har sat et umiskendeligt præg på pophistorien – og nok kommer til at gøre det i mange år fremad.
Den unge sanger blev i første omgang et kultfænomen med gennembrudssinglen ‘Ocean Eyes’ og derefter debut-ep’en ‘Don’t Smile At Me’ i 2017. I 2019 fulgte et gigantisk debutalbum i form af ‘When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’, der allerede føles som en nyklassiker.
Til sommer lander der så et nyt album ved navn ‘Happier Than Ever’, og det virker til, at en ny æra er ved at starte for Billie Eilish.
Det føles derfor som et godt tidspunkt at gøre status over karrieren hidtil. Så det har vi gjort ved at rangere alle Eilishs 33 sange hidtil fra værst til bedst.
Bemærk dog, at features, remixes og covers ikke er med på listen. Kun sange, som hun har udgivet i eget navn – fra ‘Ocean Eyes’ og frem til den nyeste sang, ‘Your Power’.
33. ‘Wish You Were Gay’
Den her er ikke bare ret tonedøv med sit »I wish you were gay«-omkvæd, den er også den musikalsk mest ligegyldige sang på debutalbummet ’When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’.
Finneas følger sine dramatiske popinstinkter lidt for langt, og Eilish lyder mest af alt småsøvnig, når hun prøver at være soulet.
32. ‘Party Favor’
Der er noget ved denne ukulele-vise, der giver uhyggelige mindelser om Jason Mraz’ verdensplage ‘I’m Yours’ fra slutningen af 00’erne.
Men ok, Eilish var stadig meget ung, vi tilgiver hende. Især fordi hendes hviskende, drillende vokal faktisk fungerer – skurken er Finneas’ platte produktion.
31. ‘Watch’
Er det bare mig, eller lyder det lidt som Mø?
Visse af sangene fra 2017-ep’en ’Don’t Smile At Me’ er ikke helt så umiskendeligt Eilishs egne, og det her er et sjovt (om end lidt upersonligt) eksempel på et nummer, hvor hun læner sig op mod tidens tendenser.
PS: Sangen blev desværre heller ikke bedre af at blive genskabt under titlen ‘&Burn’ med Vince Staples som malplaceret gæst. Vi gætter på, at dén sang er grunden til, vi ikke har set flere rapper-collabs fra popstjernen.
30. ‘My Boy’
‘My Boy’ er lidt underlig musical-agtig og gøglet med sine lystigt klimprende klaverlyde. En af de få gange i karrieren, hvor Eilish lyder som om, hun spiler en rolle, der ikke passer hende så godt.
29. ‘Come Out and Play’
Denne var med i en Apple-reklame, og den lyder også som en Apple-reklame: Nuttet, indie-agtig og lidt anonym.
’Come Out And Play’ er ikke en dårlig sang, men den kunne (i modsætning til de fleste sange på denne liste) være blevet lavet af hvem som helst.
28. ‘Goodbye’
Der er intet galt med ’Goodbye’, men den er mere en stemningsfuld outro, der summer i baggrunden, mens rulleteksterne kører på ‘When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’, end en decideret sang i sin egen ret.
27. ‘8’
Ukulelen er tilbage, men bare rolig: Denne gang er vi mere ude i et helium-forvrænget, indforstået eksperiment end en lad lejrbålssang.
‘8’ lyder som en skitse, der har fået lov til at blive på albummet, og den henkastede kvalitet er faktisk ret befriende på et ellers ret intenst album.
26. ‘Lovely’ (med Khalid)
Det her er en storslået, vellykket ballade (der har milliarder af plays), men den mangler den rå ærlighed og uforstilte personlige sårbarhed, som Eilishs bedste sange har.
Det er som om den glatte popsanger Khalid har trukket det hele i en lidt mere konventionel retning. Men, som sagt: Stadig storslået, stadig ekstremt succesfuld.
25. ‘Bored’
Der er noget specifikt køligt og minimalistisk ved sange som ’Bored’, der gør, at man tydeligt kan høre, det er Eilish.
Men det er samtidig sjovt at høre, hvor relativt konventionelle og nærmest naive hendes breakup-sange var i starten af karrieren. Det her er en klassisk fortælling om at skride fra en dårlig kæreste, der er »God-knows-where«.
24. ‘My Future’
En stille meditation over fremtiden med en næsten jazzet vokal fra Eilish. Pluspoint for originalitet, men sangen, der kommer til at være med på det kommende album, føles også lidt som en samling ideer, der ikke er fulgt helt til dørs.
23. ‘Xanny’
På ’When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’ fungerer ‘Xanny’ som en fin lille pause mellem de bombastiske (og fantastiske) ’Bad Guy’ og ’You Should See Me In a Crown’.
Som alenestående sang er den en interessant, jazzet anti-narko-vise, der ikke for alvor bider sig fast.
22. ‘Six Feet Under’
En af mange dødsfantasier i den unge popsangers katalog, men på denne lidt glemte Eilish-sang er det ‘kun’ et forhold, der må lade livet. Finneas’ vokal er mere til stede end normalt, hvilket får sangen til at føles mere som en duet.
‘Six Feet Under’ var Eilishs kun tredje sangudgivelse i karrieren, men hun lyder forbløffende fuldendt allerede her.
21. ‘Bellyache’
Denne hæmmes en smule af Finneas’ produktion, der kombinerer et generisk, folket guitarloop med den slags vagt EDM-agtige uptempo-beats, der var populære sidst i 10’erne.
Men Billie Eilish redder den i dén grad hjem med en creepy seriemorder-fortælling, der står som et tidligt eksempel på popstjernens gotisk-uhyggelige sangskrivertalent.
20. ‘Listen Before I Go’
Der er noget skræmmende ved, hvordan den her stille sang fra debutalbummet får en selvmordsfantasi til et lyde som behagelig søvnlængsel.
Man lukker nærmest øjnene i helt roligt, indtil det går op for én, hvad man egentlig lytter til. Uhyggeligt.
Eilish har i øvrigt behandlet selvmordstemaet igen på senere sange, men mere om det længere nede på denne liste.
19. ‘All The Good Girls Go To Hell’
De gøglede rytmer fra ’My Boy’ er tilbage, men denne gang er den unge popstjerne i fuld kontrol og forvandler sangen til sin helt egen syrede skabning. Den her lyder lidt som et uhyggeligt cirkus med Eilish som halvt rappende instruktør, der iscenesætter galskaben.
18. ‘Hostage’
Billie Eilish vil holde en person som gidsel på den her minimalistiske, hviskede ballade, der skildrer en forelskelse som en bortførelse. Et af højdepunkterne på debut-ep’en.
17. ‘No Time To Die’
Billies hviskende vokal virker ikke som et oplagt match til James Bond-temasangens svulstige format.
Men hun formår på imponerende vis at forene sin afdæmpede signaturlyd med Bond-formatets store drama i løbet af en sang, der går fra helt stille til sublimt storladen. Overraskende vellykket og endnu et tegn på den unge popstjernes enorme rækkevidde.
16. ‘Copycat’
Introen på debut-ep’en er prototypen på senere hits som ’Bad Guy’ og ’You Should See Me In a Crown’.
Masser af attitude, et tungt beat og Billie, der siger, at du ikke skal fucke med hende: »Call me cocky, watch your tone / you better love me, ’cause you’re just a clone«.
15. ‘Lo Vas a Olvidar’ (med Rosaliá)
Billie Eilishs udtryk er så markant, at det er sjældent, hun forsvinder helt ind i en anden artists univers. Det gør hun til gengæld på ‘Lo Vas a Olvidar’.
Den her lyse, drømmende og (!) spansksprogede sang er klart et Rosaliá-nummer, hvor Eilish er på besøg – og det viser sig faktisk, at hun er lige så stærk til at spille andenviolin som til at være forsanger.
14. ‘Your Power’
Den 19-årige sangers seneste single er så stærk, fordi den tackler et ekstremt svært emne – udnyttelsen af yngre kvinder af ældre mænd – på en måde, der er både skrøbelig og stærk.
‘Your Power’ bliver aldrig lokket til de store armbevægelse, men insisterer på sin egen sårbarhed, alt imens den spidder overgrebsmænd. Det er en stille sang, der alligevel føles stor.
13. ‘Bitches Broken Hearts’
Denne tidlige perle er en god kandidat til Eilishs mest undervurderede sang.
Hun leverer en helt afslappet, lounget vokal over et langsomt, hiphop-lænende beat, der blandt andet overrasker med destabiliserende samples af forvrængede stemmer og larmende menneskemængder. Det lyder ulig noget andet i den unge stjernes katalog, men stemningen klæder hende.
12. ‘When I Was Older’
I forhold til, at denne udkom midt under den første virkelig store Billie-hype i 2019, er den lidt en overset sang. Og det er synd!
For ’When I Was Older’ er et spændende eksperiment med næsten Kanye-via-Bon-Iver-agtig autotune og et køligt elektronisk lydbillede med forvrængede stemmesamples og tung bas. Det er et avantgardistisk eksperiment midt i popstjerne-eksplosionen.
11. ‘Idontwannabeyouanymore’
En af de første sange, der for alvor viste, at Billie Eilish kunne lægge stemme til en specifik sårbarhed i tiden, som mange har kunnet spejle sig i.
Især omkvædets »I don’t wanna be you anymore« har ramt en nerve hos en generation, der konstant oplever at komme til kort overfor de idealer, de stilles op imod. En tidlig signatursang for Billie.
10. ‘You Should See Me In a Crown’
Billie Eilish har lavet en del storladne, euforiske sange, men det her må være hendes mest majestætiske. Sangeren er i fuld superskurke-mode over Finneas’ dubstep-buldrende produktion.
Det lyder som noget, der burde spille der i slutningen af ’Game of Thrones’ (spoiler), hvor Khaleesi endelig siger ’fuck nu det her’ og bare brænder hele lortet ned.
9. ‘I Love You’
Billie Eilish bliver tit fremstillet som den her fandenivoldske, fuckfingerrækkende unge rebel, der konstant er på konfrontationskurs med verden. Og det passer måske også til dels.
Men man skal ikke glemme, at noge af hendes stærkeste sange er de mest stille og sårbare. ‘I Love You’ er en af hendes bedste, fordi den er klarest, mest simpel og dermed mest eviggyldig: »I love you / and I don’t want to«.
8. ‘My Strange Addiction’
Dette er noget så sjældent som en festlig dansegulvssmasker fra Eilish, men det er samtidig en sang, der følger sin egen drømmelogik. Nummeret gynger og sejler derudaf som en uforudsigelig hallucination, mens dialogsamples fra ’The Office’ glider ind og ud af lydbilledet.
Derfor er ‘My Strange Addiction’ et virkelig godt eksempel på, hvorfor drømmetemaet var så genialt på ‘When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’.
7. ‘Ilomilo’
Det er genialt, at en af verdens største popstjerner kan finde på bare at lave en drømmende sang om to fortabte animerede computerspilskarakterer, der forsøger at finde hinanden i en forvirrende verden.
For har vi det ikke alle sådan en gang imellem – som fortabte, pixelerede figurer i en verden, vi ikke forstår? Endnu et stærkt eksempel på, hvordan sangene på debutalbummet lever i deres egen verden og følger deres egen logik.
6. ‘Ocean Eyes’
Lana Del Rey-indflydelsen er tydelig på gennembrudssinglen fra 2015, og det samme er Billie Eilishs enorme talent.
‘Ocean Eyes’ er et fantastisk eksempel på, hvordan Eilish og Finneas (der har skrevet og produceret sangen) forstår, at de stærkeste popsange tit er de mest simple: Dem der følger en enkelt følelse hele vejen og tillader sig selv at blive i den.
Her bader de i ‘Ocean Eyes’-billedet på samme måde, som man holder øjenkontakt med en anden person. Det skaber en helt særlig intensitet.
Sangen, som Eilish altså indspillede som 13-årig, er hendes mest klassiske ballade, og det er stadig en af hendes bedste.
5. ’Therefore I Am’
Der er ingen andre popstjerner – eller stjerner punktum – der kan få en hvisket sætning til at lyde så magtfuld som Billie Eilish. Det beviser hun især på denne single, der er en total affærdigelse af en mandlig macho-modstander lidt i samme stil som storhittet ‘Bad Guy’.
Det geniale ved ‘Therefore I Am’ er, hvor mange subtile og underspillede disses, den 19-årige sanger formår at vikle ind i sangen. Især omkvædet med sin feministiske videreformulering af et Descartes-citat (!) er svært ikke at tabe kæben over: »You think that you’re the man / I think therefore I am«.
4. ‘Bury a Friend’
På en måde er det her den mest Billie Eilish-agtige sang af alle Billie Eilish-sange.
‘Bury a Friend’ er en dyster, dundrende kreation, der nærmest lyder som noget fra Kanye Wests ‘Yeezus’, og som handler om et monster under sengen. Hele nummeret er nedsunket i en ret uhyggelig følelse af søvnparalyse. Det lyder virkelig ikke som noget, der ville blive en hitsingle.
Men hvad kunne være mere i den unge, rebelske popstjernes ånd end at annoncere sit stort anlagte debutalbum med en single, der lyder som alt andet end pop – men på en eller anden måde blev et gigantisk hit alligevel?
Sangen markerede ankomsten af en ny form for popstjerne – der i virkeligheden måske slet ikke engang behøvede at lave pop.
3. ’Everything I Wanted’
Når det her er et af Billie Eilishs bedste numre, er det fordi det samler nogle af hendes vigtigste temaer i en underspillet perle af en popsang.
Der er både følelsen af, at det hele er en drøm (eller: et mareridt), længslen væk fra ensomheden og kampen mod depression. Men hvor mange af hendes sange dvæler i en enkelt af de følelser, er alle elementerne samlet her.
‘Everything I Wanted’ er lyden af Eilish der vinder over mareridtsmonstrene fra ’Bury a Friend’ og selvmordstankerne fra ’Listen Before I Go’ og finder håb i venskabet med sin bror.
Den smukke, optimistiske sang er noget så sjældent som håbefuld emopop.
2. ‘When the Party’s Over’
Det er nok for meget at sige, at det var her, Billie Eilish fandt sin stemme, for hun har – for at være ærlig – aldrig virket som en kunstner, der har haft svært ved at være sig selv.
Men det er alligevel med ‘When the Party’s Over’, at alt går op i den berømte højere enhed.
Sangen er Eilishs stærkeste ballade og et eksempel på, hvor ekstremt meget hun kan få ud af ekstremt lidt. En simpel klavermelodi sætter stemningen, mens den unge popstjerne får omkvædets »I can lie and say I like it like that« til at stige helt til himlen, selv om hun knap nok hæver stemmen.
1. ’Bad Guy’
Det fortjener mere opmærksomhed, hvor legesyg Billie Eilish rent faktisk er.
Hun bliver tit fremstillet som surmulende emo, og det er hun jo til dels også, men ’Bad Guy’ forvandler den attitude til et dundrende monster af en popsang, der griner af modpartens intentioner om at være den overlegne skurk. Sorry, den plads er optaget, siger Billie nærmest her.
Der er et element af why so serious over den her sang med Billie i rollen som Jokeren, der udstiller den andens dobbeltmoral. Man forestiller sig en (mandlig) modpart som selvbestaltet Batman, der bliver både taget ved næsen og med bukserne nede.
‘Bad Guy’ var sangen, hvor Eilish gik fra at være noget, der med lidt god vilje kunne kaldes for en kultfigur, til at blive en af plantenes største popstjerner.
Eller måske er det rigtigere at sige, at det var her, resten af planeten opdagede, hvor stor en stjerne hun faktisk allerede var. Duh, som Billie ville sige.