Ugens Viaplay-film: Tre grunde til at se den filosofiske katastrofefilm ‘The Road’

Ugens Viaplay-film: Tre grunde til at se den filosofiske katastrofefilm ‘The Road’

Tre gode grunde til at se ‘The Road’:

1. Det er sjældent, at en films set design er grund nok til at se den. Men det er tilfældet med ’The Road’. Den postapokalyptiske mareridtsverden, hvor det meste af Jordens befolkning er døde, er storslået, gysende og detaljerigt realiseret med mennesketomme storbyer, strandede både langt inde på land og vinterjakker holdt sammen af gaffertape.

2.’The Road’ er formentlig den mest filosofiske katastrofefilm i filmhistorien. Pointen med eksplosionerne, flugten fra blodtørstige bander og kampe om de sparsomme ressourcer er ikke at imponere publikum som i andre katastrofefilm, men at understøtte det eksistentielle spørgsmål: Hvad gør et menneske til et menneske?

3. Rollen som Manden, der kæmper en barbarisk kamp for overlevelse og samtidig forsøger at lære sin søn medmenneskelighed, er Viggo Mortensens måske bedste rolle. Han får lejlighed til at bevise, at han mestrer mange nuancer og sømløst kan gå fra at være en omsorgsfuld far over desperat beskytter til empatisk medmenneske.

Se ’The Road’ hos Viaplay HER.