Ugens Viaplay-film: Zen-øjeblikket ’Jiro Dreams of Sushi’

Ugens Viaplay-film: Zen-øjeblikket ’Jiro Dreams of Sushi’

Tre gode grunde til at se ‘Jiro Dreams of Sushi’:

1. Hvordan kan en simpel sushibar have de maksimale tre Michelin-stjerner, når den ligger under den travle Ginza metrostation i Tokyo, ikke har noget toilet, et måltid tager et kvarter, og restauranten kun serverer den simpleste type sushi – nigiri, der kun er ris og rå fisk? Det kan den, når Jiro Ono laver den!

2. Filmens trumf er, at det lykkes at komme bag om manden Jiro og få forklaringen på, hvorfor han i 50 år hver eneste dag har smagt på og behandlet råvarerne med samme ekstreme, næsten meditative omhu. Hvert stykke perfekte sushi er et øjebliks zen for Jiro, der blev forladt af sin far som syvårig og selv måtte klare sig.

3. Titlen er dobbelttydig, for filmen viser, at Jiro kun kan drømme om sushi i fremtiden, hvis overfiskeriet fortsætter. Engang var sushi festmad, i dag kan det købes i supermarkeder verden over, hvilket tydeligt ses, når Jiros ældste søn hver dag køber ind på det legendariske Tsukiji fiskemarked, hvor udvalget af mager, mellemfed og fed tun dagligt bliver mindre.

Se ’Jiro Dreams of Sushi’ hos Viaplay HER.