Sponsoreret indhold

Headline Caption Japanske K.A.N.T.A laver co-lab designs med dansk denimbrand

Japanske K.A.N.T.A laver co-lab designs med dansk denimbrand
I Tokyo findes en særlig energi, som gør at folk fra hele verden flokkes til for at få kreativt input og dyrke deres passion. Her er mennesker som nærmest driver af kreativitet og skabelyst. Nogle af disse dedikerede mennesker – syv, for at være helt nøjagtig – har ladet os kigge indenfor og få et indblik i, hvad dedikation betyder for dem.

K.A.N.T.A er en upcoming musikproducer og kunstner fra Tokyo. Han har en kunstnerisk tilgang til alt, hvad han gør, og en benhård ambition om at nå sine drømme. K.A.N.T.A rejser jorden rundt og producerer musik og kunst, og han laver designsamarbejder med verdenskendte brands.

K.A.N.T.A er dedikeret til ekstremerne. Han har ad flere omgange levet fra hånden til munden og vægter sin kunst højere end daglige måltider og en seng at sove i. Dedikationen har betalt sig, og han er nu en etableret multikunstner, som har lavet alt fra installationskunst, tøj- og skodesign og musik til reklamefilm. K.A.N.T.A er altid i gang, for som han selv siger: ”When I’m not producing… I simply don’t feel alive…”
 

Fra Genzai Art til Co-labs

Et af K.A.N.T.A’s projekter er en kunstform, han kalder Genzai Art, hvor kunst og menneske forenes på en eller anden måde. Det japanske ord genzai kan oversætte med ’nu’ eller ’nutidig’. Han har blandt andet produceret sange og solgt dem enkeltvis – men kun en enkelt gang, så køberen bogstavelig talt ejer den sang. Idéen var at lade folk opleve glæden ved at eje en sang, der er helt ens egen. Når K.A.N.T.A går med i tøjdesign-samarbejder betragter han også tøjet som kunstværker, og tidligere har han lavet redesigns af både Nike og Adidas.
 


”When I’m not producing…
I simply don’t feel alive…”


 
Nu har K.A.N.T.A under sit alias KANTALAND sammen med GABBA designet tre t-shirts med hver deres tilhørende musiknummer, så man med tøjet på kan lytte til sangen og på den måde blive ét med det kunstværk, som t-shirten, musikken og individet udgør. Det lyder måske lidt skørt, men for Kanta giver det mening. Det er, hvad det vil sige at være dedikeret: at tro på sin egen vision og gå hele vejen for at føre den ud i livet.
 

Get the look

Kanta_smallIsaac leather jacket (grey), Seth s/s t-shirt (charcoal), Iki jeans.
 

Det danske denimbrand GABBA har i mere end tre årtier arbejdet med at skabe jeans med personlighed. Alle hos GABBA arbejder dedikeret med deres egen lille del af produktionen, og de har derfor stor respekt for andre, der selv er dedikeret til en sag eller et håndværk. Det er japanske K.A.N.T.A i den grad, og derfor har de indledt et samarbejde med ham for at tage inspirationen og dedikationen til et endnu højere niveau.
 


 

Meet more dedicated people

Tokyo er samlested for dedikerede, kreative mennesker fra hele verden og GABBA har udover K.A.N.T.A mødt en filminstruktør, en skater, en videograf, en eventyrer, en fotograf, en illustrator og en udøver af den japanske typografikunst shodo. Deres historier om at udleve sin passion og arbejde dedikeret bliver fortalt her på Soundvenue.com. De tidligere features finder du til højre for denne artikel.
 

Følg GABBA på #wearededicated