Sponsoreret indhold

Sådan kommer du til eksklusivt særarrangement med Dizzy Mizz Lizzy i København

Sådan kommer du til eksklusivt særarrangement med Dizzy Mizz Lizzy i København

20 år. Så lang tid har Dizzy Mizz Lizzy-fans ventet på bandets tredje studiealbum siden udgivelsen af ‘Rotator’ fra 1996. ‘Forward In Reverse’ er titlen på det længe ventede album der rammer gaden d. 29. april og det skal selvfølgelig markeres med et helt særlig releaseparty fire steder i landet, hvor publikum kommer helt ‘up-front-and-personal’ med de tre bandmedlemmer.

”Vi glæder os helt enormt til at spille vores nye materiale for vores fans, for vi ved godt, at mange af dem har ventet utålmodigt på at høre vores nye numre. Derfor har vi besluttet, at vi i samarbejde med Tak Rock vil vise vores mest ivrige fans en særlig gestus og lade dem lytte til det nye album som de allerførste ved fire særarrangementer rundt omkring i landet”, udtaler Tim Christensen.

Sådan kommer du med
På gæstelisten er der allerede afsat pladser til de mest dedikeret og heldige fans, som blev fundet via Tak Rock og Dizzy’s efterlysningskampagne i foråret sidste år men der er plads til flere. For at sikre sig en plads på den attraktive, lukket gæsteliste skal man blot gætte 8 spørgsmål fra videoen herunder og så er man med i lodtrækningen.

Eksklusive særarrangementer for de mest dedikerede Dizzy Mizz Lizzy-fans
De fire særarrangementer foregår den 24. april på High Voltage i København, den 25. april på Skråen i Aalborg, den 26. april på Hermanns i Århus, og den 27. april på Magasinet i Odense. Her vil publikum kunne møde bandet, lytte til afspilninger af det nye materiale og stille spørgsmål. Forfatter og musikskribent Jan Poulsen, der har skrevet bogen ‘Dizzy Mizz Lizzy – En drengedrøm’, vil også være til stede og der vil være mulighed for at købe det nye album på vinylplade.

Læs også: Vi var bare et indslag til en fest i ungdomsklubben

“Sidste år genopførte vi vores allerførste koncert fra 1989 i en ungdomsklub i Valby for de samme fans, som oprindeligt var til stede, og for os var det fedt at kunne give noget igen til dem, der har fulgt og støttet os helt fra starten. Med disse fire arrangementer bygger vi videre på den tanke og giver forhåbentlig vores største fans en helt unik musikoplevelse”

Om Tak Rock & Dizzy Mizz Lizzy 
Dizzy Mizz Lizzy er ambassadørband for Tak Rock-kampagnen, der arrangeres af Royal Beer. Kampagnen begyndte i 2010 med et formål om at støtte og skabe opmærksomhed omkring talenter og entusiaster på den danske rockscene. Tidligere har navne som Kashmir, Sort Sol, The Floor is Made of Lava og D-A-D også været del af Tak Rock-kampagnen.
Læs mere om Tak Rock her
Læs mere om Dizzy Mizz Lizzy og forudbestil album og merchandise her