Sponsoreret indhold

Video: Se forvandlingen, når to gadedrenge får jakkesæt på

Video: Se forvandlingen, når to gadedrenge får jakkesæt på
A suit makes a man, siger de kloge, og for at afprøve dét, har vi sat to venner, der normalt går en del mere afslappet klædt, til at iføre sig jakkesæt, og så se, hvad der sker. Resultatet af forsøget kan du se i videoen herunder.

Sådan finder du det jakkesæt, der passer bedst til dig

Skulderen
Skuldrene er det første sted, du skal kigge, når du skal se, om jakken i jakkesættet er den rigtige størrelse. Ærmer kan lægges op eller ned, men hvis skuldrene ikke sidder, hvor de skal, så dur det bare ikke. Syningen skal sidde lige der, hvor din skulder og din arm mødes – stritter syningen udover skulderen og laver en lille balkon, er jakken for stor, og kravler den op på skulderen, er jakken for lille.

Jakketaljen
Uanset om jakkesættet er slim fit eller klassisk fit, så kan du se på knappen, om jakken er den rigtige størrelse. Når den øverste af knapperne foran er lukket, skal jakken hænge pænt og lige på kroppen, så den nederste knap sidder cirka ved sit knaphul. Jakken må hverken danne et X af rynker fra knappen og ud eller hænge halvåbent, så den nederste knap er langt fra sit knaphul.

Et ekstra tip er, at du skal kunne have din knyttede næve stukket ind i jakkeåbningen bag brystlommen, uden at det ændrer ret meget på, hvordan jakken sidder. Skal du mase hånden ind, er jakken for stram, og er der plads til flere knytnæver, er jakken for stor.

Tip: Når du skal ud at købe jakkesæt, så hav en pæn skjorte på eller lån en i butikken, så jakkesættet bliver prøvet under de optimale betingelser.

Ærmerne
Skjorteærmet skal titte ud af jakkeærmet med én til halvanden centimeter, så har du den helt rigtige længde. Ærmerne kan dog let lægges lidt op eller ned, så det er ikke afgørende, at længden er perfekt, når du køber jakken, det kan altid rettes bagefter.

Buksetaljen
Bukserne skal sidde ca. 5-6 cm. under din navle, og de skal selvfølgelig passe i livet, så de ikke hverken strammer eller falder ned – her kan det være nødvendigt med et bælte, for at ramme den rigtigt, hvis ikke du får syet dit jakkesæt ud fra dine mål. Hold øje med rynkerne bagpå bukserne: Hvis der er horisontale folder under balderne, er bukserne for stramme, og er der løse, hængende “gardiner” ved baglårene, er bukserne for store.

Anklerne
Buksekanten ved skoene er et afgørende sted for dit jakkesæt, og andre jakkesæt-bærende mænd vil dømme dig, hvis ikke de sidder rigtigt. Her spiller moden dog ind, for i nogle kredse er det lige nu in at have stumpebukser – også i jakkesæt. Er du mere klassisk indstillet, skal buskerne hvile let og diskret på forsiden af skoen, men uden at danne deciderede folder omkring anklerne. Ligesom med ærmerne er dette dog let at rette til, så køb bukserne ud fra, hvordan de sidder i taljen, og få så bukserne lagt lidt op eller ned bagefter.

Se sæsonens jakkesæt fra Jack & Jones her.