Sponsoreret indhold

Skal du vælge studie? Swipe dig til den rigtige uddannelse

Skal du vælge studie? Swipe dig til den rigtige uddannelse
Har du planer om at søge ind på en videregående uddannelse i år, og er du teknisk eller naturvidenskabeligt indstillet, så bør DTU være på listen over uddannelsessteder, du overvejer. Men hvilken af de mange bachelor- og diplomingeniørretninger, skal du vælge? Det kan Studievælgeren hjælpe dig med.

Studievælgeren er kort forklaret en slags Tinder for uddannelser. Men i stedet for spejl-selfies, klichéramte tatoveringer og profilbilleder med for mange filtre på, er det altså nogle helt andre emner, du skal tage stilling til, om er noget for dig. Det kan være ting som ‘markedsføring’, ‘interaktion mellem bruger og produkt’ eller måske ‘at vide, hvad der sker med indlandsisen’. Ved at swipe enten ja eller nej snævrer dine matches sig ind, og til sidst får du præsenteret en række mulige uddannelser, som måske er noget for dig.

Lyder det ligeså sjovt som Tinder? Måske ikke. Men det er nu alligevel forbundet med en del spænding, for at vælge den uddannelse, man skal tilbringe mellem 3 og 5 år af sit liv på, er en stor beslutning. Det er jo et meget seriøst forhold, du lægger op til. Derfor er det også en god idé at gøre, hvad du kan, for at vælge rigtigt. Og her er Studievælgeren en god vejviser.


Du kan selvfølgelig læse meget mere om de enkelte uddannelser på DTU’s hjemmeside, og på den måde kan du igen snævre det ind til et mindre antal uddannelsesmatches. Og så er det på tide at tage skridtet videre og mødes i virkeligheden på en date. I uddannelsesverdenen er første date selvfølgelig Åbent Hus, og tidspunktet for din date med DTU er dermed fastlagt på forhånd: torsdag d. 2. marts.

Robotter, rundvisninger og rare studerende

DTU’s Åbent Hus byder på en masse muligheder for at lære DTU at kende, og finde ud af, om det skal være jer to:

• Hør oplæg med færdiguddannede DTU’ere, der fortæller om deres arbejdsliv som ingeniører.

• Se selvkørende robotter, der kan finde vej gennem en labyrint, og få svar på, hvordan sådan en robot tænker og føler.

• Oplev playware (intelligent hardware og software), der både kan bruges til leg og som hjælpemidler til f.eks. genoptræning.

• Se verdens mest brændstoføkonomiske bybil, DTU Dynamo, og mød de studerende, der har designet, bygget og sat ny verdensrekord med bilen.

• Mød de ingeniørstuderende i DTU ScienceShow, der blandt andet laver forsøg med en væske, som er -196 °C.

• Tag på rundvisning på softwareteknologi, bygningsdesign eller en (eller flere) af de 35 andre diplomingeniør- og bacheloruddannelser.

• Tal med de frivillige studerende i studenterforeningen PF, der er med til at skabe alle de fede ting, som studielivet også består af: det sociale liv, de hyggelige opgavecafeer og alle de andre sjove arrangementer og fester.

Hvis du gerne vil planlægge dagen på forhånd kan du kigge her, hvor hele dagsprogrammet er sat overskueligt op. Du kan selvfølgelig også bare hente appen DTU Åbent Hus, så du har programmet med i lommen hele dagen – den kan hentes i Google Play eller App Store.

Kort om Åbent Hus på DTU

Åbent Hus foregår på Lyngby Campus torsdag d. 2. marts fra kl. 11 til kl. 18.

Læs alt om DTU Åbent hus på aabenthus.dtu.dk og tilmeld dig eventet på Facebook, så du husker, hvornår det er.

Find vej til Åbent Hus:

Om DTU
DTU har 10.300 studerende fordelt på en lang række forskellige diplomingeniør-, bachelor- og kandidatuddannelser indenfor de tekniske og naturvidenskabelige fag.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Missionen er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.

Følg livet på DTU på: