Sponsoreret indhold

Spirende musiker? Få din musik ud på alverdens musiktjenester via Spinnup

Spirende musiker? Få din musik ud på alverdens musiktjenester via Spinnup
Vil man ud med sin musik, handler det om at være tilgængelig på de platforme, hvor lytterne er, men det kan være uoverskueligt at holde styr på, hvordan de forskellige platforme fungerer og hvor mange der lytter med. Tjenesten Spinnup samler det hele ét sted og hjælper dig med at komme ud på musiktjenester som Spotify og iTunes – og du beholder selv alle rettighederne.

Det er ikke som sådan en nyhed, at man sagtens kan udgive musik og sætte gang i sin karriere som ny artist uden nødvendigvis at være signet til et pladeselskab, men måske vil det for nogle være en nyhed, hvor nemt det er at gøre. Det kan det i hvert fald være, hvis man udgiver det via websitet Spinnup. Det er gratis at bruge, og alle rettigheder forbliver i lommen på artisten selv.

Spinnup er et initiativ startet af Universal Music som en reaktion på, at mange musikere i dag vælger at udgive deres musik selv, i stedet for at sidde og vente på at blive signet. Formålet med Spinnup er at gøre det lettere for musikerne at distribuere deres musik og selv kunne følge med i statistikker og salgstal. Det hele foregår via en enkelt hjemmeside, og du kan se hvordan i videoen herunder.

Udover at Spinnup giver artister og bands mulighed for at udgive og monitorere deres musik selv, er det også en mulighed for at “blive opdaget” og signet til et af Universals labels. Blandt de kunstnere, der tidligere er blevet signet via Spinnup, kan nævnes det fremadstormende skotske dansepopband Model Aeroplanes, den svenske artist Jireel, der stilmæssigt lægger sig et sted mellem Sivas og Gilli og den danske rapper Emil Kruse. Sidstnævnte udgav i efteråret sin debut-EP ‘Slumromantiker’ hos Universal, som blev belønnet med 5 stjerner af Soundvenues anmelder.

Månedens Spinnup artist: Moody

Moody er både et kunstnernavn, et efternavn og en beskrivelse af den stemning, den unge Josefine Moody formidler i sin musik. Det handler nemlig om følelser, og det er tit de svære og smertende af slagsen, der er drivkraften, når hun skriver, producerer og synger sine sange. Men det betyder ikke, at musikken selv behøver at være mild og følsom, for Josefine Moody er kæmpestor r’n’b fan, og derfor er hendes produktioner fulde af tunge beats og sexet nattelivsstemning.

Den berusende cocktail af sårede følelser, velproduceret r’n’b og en sjælfuld stemme gør, at Moody er Månedens Artist hos Spinnup.

“Moody er ikke bare en talentfuld sanger og sangskriver, men er også en talentfuld producer. Hendes udvikling bliver rigtig spændende at følge og kan forhåbentligt samtidigt inspirere endnu flere piger og kvinder til at producere musik. Vi har brug for jer.” – Lasse Persson, A&R, Copenhagen Records

”Moody er et godt bud på en dansk elektro-r&b-stjerne, der kan komme langt. Med virkemidler som gennemarbejdede tunge, forførende rytmer og en vokal, der både demonstrerer styrke og skrøbelighed får hun på overbevisende vis slået fast, at hun er one to watch.” – Spinnup Scout, Nanna Mejer Sørensen

Hør Moodys album på Spotify og følg med i hendes spirende musikkarriere på Facebook og Instagram.

spinnup_svo_679x250