Sponsoreret indhold

OnePlus 3T giver den måske bedste Android-oplevelse til dato og dét bedste batteri

OnePlus 3T giver den måske bedste Android-oplevelse til dato og dét bedste batteri
OnePlus 3T er det nyeste skud på stammen fra OnePlus og en af de mest anmelderroste smartphones på markedet lige nu. Den byder på et imponerende setup med vilde specs, lækkert kamera og et batteri, der holder en hel dag med kun 30 minutters opladning.

OnePlus 3T er netop kommet til salg i 3’s butikker i Danmark, og det er der grund til at fejre. OnePlus 3T er nemlig ikke bare en af de bedste smartphones på markedet, det er også en af de billigste. Sloganet er ”Never Settle”, og det holder, for med 3T har OnePlus skabt deres mest raffinerede smartphone til dato.

Kort sagt:

• stor skærm, slankt design og brugbare fysiske knapper
• knivskarpe billeder fra både front- og bagkamera
• forbedret software
• masser af lagerplads
• holdbart og hurtigtladende batteri

Og hvis du vil have en dybere forklaring…

Design
OnePlus 3T kommer med en 5,5 tommer 1080p skærm og består af et enkelt stykke aluminium i den nye populære smartphone-farve ’gunmetal’ eller i ’soft gold’. Den er 7,3 mm tynd, men føles endnu tyndere, da siderne spidser en smule til. Det fungerer rigtig godt. Bagpå er et efterhånden uundgåeligt kamera-bump, som på 3T er lavet i rustfrit stål og safirglas. På siden sidder tænd/sluk og volumen op/ned knapperne, men der sidder også en ”Alert Slider”, som er et sjældent syn på en Android-telefon. Den fungerer meget som iPhones lydløs-slider, men har tre modes – ’All’, ’Priority’ og ’Silent’. Det er rigtig fedt at have adgang til med en fysisk knap frem for at skulle låse telefonen op og rode med softwaren. Det kan nemt redde en pinlig situation i et møde eller i biografen.

Kamera
Som noget ret sjældent har OnePlus valgt at prioritere både frontkameraet og det bagudvendte kamera i OnePlus 3T. Den kommer nemlig med to 16 MP kameraer, så dine selfies kan stå skarpere end nogensinde.

Det bagudvendte kamera har fået lidt flere features. Hvor frontkameraet tager billeder og video i 1080p, kan det bagudvendte kamera tage begge dele i 4K. Du kan også, udover at tage normale billeder og video, tage timelapse, slowmotion-videoer og gå i fuld manuel-mode, så du har mulighed for at justere lukkehastighed, ISO, hvidbalancen og fokus. Oven i alt det lover OnePlus også, at 3Ts kamera annullerer uønskede bevægelser med deres EIS 2.0-teknologi og den indbyggede optiske billedstabilisator.

OnePlus3T_kamera

Software
OnePlus 3T kommer med OxygenOS 3.5 oven på Android 7.0 Nougat. Det er en af de bedste, hvis ikke den bedste Android-oplevelse, da der er mange små finjusteringer, der forbedre oplevelsen af at bruge Android. Eksempelvis spørger 3T selv, om du vil bruge OnePlus standard launcher eller Nova Launcher, og om du vil bruge Googles eget tastatur, Gboard, eller SwiftKey Keyboard. Det er fedt at blive spurgt, om man vil noget andet end standarden, og det er ikke noget, du umiddelbart ser på andre Android-telefoner.

Specifikationer
Inden i OnePlus 3T sidder den seneste Snapdragon 821 processor og hele 6 GB RAM til at drive alle dine apps. Hertil har OnePlus valgt at tilbyde enten 64 eller 128 GB lagerplads. Det er fedt at se, at OnePlus ikke beskæftiger sig med hverken 16 eller 32 GB, som efterhånden er en joke, når telefonen kan tage billeder og video i 4K. 32 GB ville simpelthen blive fyldt op i løbet af meget kort tid. OnePlus 3T er en lukket klods aluminium, så det er ikke muligt at udvide lagerpladsen med et eksternt micro SD kort, men 64 eller 128 GB burde dog være mere end rigeligt for de fleste.

OnePlus3T

Batteriet i OnePlus 3T er en af de bedste features. Det er et 3.400 mAh-batteri, magen til det i OnePlus 3, men OnePlus lover op til 13% større kapacitet i den nye model. Derudover har de arbejdet med at få hardware og software til at spille bedre sammen og har altså fået et 3.400 mAh-batteri til at holde strøm i virkelig lang tid. Derudover bliver det ladet via USB-C, og så har telefonen det, som OnePlus kalder for ’Dash Charge’. Med ’Dash Charge’ lader den så hurtigt, at du i løbet af kun 30 minutters opladning har strøm nok til en hel dags brug, og for at det ikke skal være løgn, så oplader den med samme høje hastighed, lige meget om den ligger i dvale, eller om du streamer video eller spiller grafiktunge spil.

Pris og tilgængelighed
OnePlus 3T er tilgængelig i alle 3’s butikker eller på 3.dk, og koster en brøkdel af andre smartphones i samme klasse. Den fås nemlig fra 2.970 kroner for 64 GB og 3.200 kroner for 128 GB. Med et abonnement fra 3 kommer prisen op på henholdsvis 4.270 og 4.500 kroner.

Vind OnePlus 3T

3 har for tiden en konkurrence, hvor du kan vinde telefonen fra denne test. Det foregår på 3’s hjemmeside – du skal scrolle lidt ned på siden for at finde konkurrencen.

Læs også: Vi kårer årets bedste smartphones – til prisen, samlet set og den største overraskelse

Læs også: OnePlus imponerer igen: Lancerer endnu et billigt bæst af en smartphone