Sponsoreret indhold
Lillefredag i Tivoli dykker ned i vækstlaget og hiver de bedste danske artister op

Lillefredag i Tivoli dykker ned i vækstlaget og hiver de bedste danske artister op

Emil Kruse


‘Slumromantiker’. Sådan betegnede Emil Kruse sig selv på debut-EP’en af samme navn. Og hans lyrik er også poetisk og eftertænksom, ligesom den talentfulde rapper fra Vangede har en musikalsk spændvidde, der strækker sig fra hiphop over r’n’b og spacet funk til urban pop. Denne alsidighed kommer også til udtryk i hans flow, som veksler mellem sang og rytmisk leverede rim.
Torsdag d. 11. maj kl. 19
 

Benal


Gennem de sidste par år har duoen Benal gradvist markeret sig som et særdeles overbevisende navn på den danske hiphop-scene. En velsmagende cocktail hvis ingredienser består af Benjamins tilbagelænede flow og Alberts rigt facetterede elektroniske produktioner. Eftersom Benal har samarbejdet med både Suspekt og Katinka, kan man måske håbe på, at der kommer gæster med på scenen denne aften.
Torsdag d. 18. maj kl. 19
 

Sekuoia


Med atmosfæriske soundscapes og beat-drevet klubmusik har Patrick Alexander Bech-Madsen markeret sig som den elektroniske lydtroldmand Sekuoia og høstet masser af ros undervejs. Han skaber et gennemført og gennemarbejdet univers af bas-tung dub og tilbagelænede house-elementer, der er som skræddersyet til både at danse lystigt eller chille henslægt til i græsset ved Orangeriet.
Torsdag d. 6. juli kl. 19
 

School of X


Med et ‘day job’ som trommeslager for MØ kunne man formode at Rasmus Littauer fik dækket sit behov som musiker. Men nej, når den travle kunstner i ny og næ lægger trommestikkerne, træder han frem i spotlyset og griber mikrofonen under aliasset School of X. I et stemningsfuldt triphop-inspireret univers folder Littauer fine melodier og raffinerede beats ud i et musikalsk udtryk, som virker særdeles veldefineret.
Torsdag d. 20. juli kl. 19
 

Cancer


“Lige børn leger bedst”, lyder et gammelt ordsprog, som med rette kan hæftes på Nikolaj Manuel Vonsild og Kristian Finne Kristensen. Sammen skaber de et varmt rum, som på indbydende vis lokker publikum indenfor. Med Finnes fintfølende greb om guitarstrengene og Vonsilds sitrende vokal vil Cancer med garanti levere en både nærværende og storslået koncertoplevelse i Orangeriet.
Torsdag d. 27. juli kl. 19
 

Lord Siva


Efter et par anmelderroste EP’er udgav den aalborgensiske rapper med sans for poetisk svungne tekster svøbt i stemningsmættet natte-r’n’b i foråret sit debutalbum ‘3’. Lord Siva er blandt frontløberne i det nye kuld inden for dansksproget hiphop, hvor ærlighed og inderlighed er i højsædet. Komplementeret af de støvede produktioner fra makkeren Carl Barsk er der lagt op til en stor aften med et åbenlyst ditto talent.
Torsdag d. 7. september kl. 19 

BOBLERE

Blondage
Legende og eksplosiv elektronisk pop med natklubs-puls.
Torsdag d. 15. juni kl. 19
Blondage_redigeret

Anya
Forførende elektronisk r'n'b med dragende og udtryksfuld vokal.
Torsdag d. 10. august kl. 19
Anya_redigeret

Soleima
Svævende syntetisk pop leveret med udstråling og attitude.
Torsdag d. 14. september kl. 19
Soleima_redigeret

 

Adgang og entré

Lillefredag foregår hver eneste torsdag kl. 19 i hele Tivolis sommersæson. Første koncert er nu på torsdag, hvor The Rumour Said Fire blive de første til at betræde den nye scene Orangeriet, som har fået plads i området mellem Det kinesiske Tårn og Nimb Terrasse.

Koncerterne er frit tilgængelige for alle Tivolis gæster og det er derfor kun entréen hertil, man skal betale. Med et af Tivolis årskort er der dermed fri adgang til alle Lillefredag- og Fredags Rock-koncerterne. Læs om Årskort og de almindelige entrévilkår og -priser på tivoli.dk.

 

Programmet

Det samlede line-up ser således ud:
The Rumour Said Fire • Ericka Jane • IAMJJ • Emil Kruse • Benal • Kentaur • Blue Foundation • The White Album • Blondage • Noréll • Xander • Sekuoia • Wangel • School of X • Cancer • Ultramarin • Anya • David44 • Jonah Blacksmith • Mattis • Lord Siva • Soleima • The Eclectic Moniker

Se datoer og læs mere på lillefredag.dk 

Læs også: Koncertguide: Fredagsrock-plakaten bugner med interessante internationale og danske navne