Sponsoreret indhold

OnePlus 3T består også testen på den lange bane – udviser stabilitet og overskud

OnePlus 3T består også testen på den lange bane – udviser stabilitet og overskud
Efter en måned med OnePlus 3T mellem fingrene er det nu tid til at vurdere, hvordan det kinesiske flagskib performer som hverdagstelefon. Den har været med på job, på studie og på påskeferie rundt i hele landet. Hele vejen rundt har telefonen udvist overskud, lækkerhed og stabilitet - her er den endegyldige test af OnePlus 3T.

I hverdagen

Stabilitet, masser af underholdning og en lækker android-oplevelse

En af de ting, som OnePlus 3T bliver rost for, er de vilde specs i forhold til prisen. Dette er også noget, der skinner igennem, når man bruger telefonen til hverdag. Med stort set alle smartphones – iPhone såvel som Android – støder man ind i småting som en app, der crasher, en utilsigtet genstart eller en anden form for lag i ny og næ. Det er svært at sige, hvad dette skyldes, men her har OnePlus virkelig lagt sig i selen med OnePlus 3T. Kun en enkelt gang på en hel måned har der været en snært af hastighedsforringelse, men hurtigt var 3T tilbage i fuld hastighed. Det er ret imponerende, og selvom det måske ikke er noget, man lægger mærke til i hverdagen, er det virkelig fedt. Det er en af de småting, som er vanvittigt irriterende, når det ikke spiller, men når det virker, tænker man ikke over det. Og det virker hos OnePlus 3T. Om du spiller spil, sender snaps eller streamer musik og video, så klarer OnePlus det hele uden nogen slinger i valsen.

4

OnePlus 3T kommer med OnePlus’ eget OxygenOS, som er deres skin oven på Android. I modsætning til mange andre producenter er OnePlus’ egne tilføjelser og ændringer minimale. Generelt er tech-folk enige om, at stock Android er den bedste oplevelse, og med OxygenOS har OnePlus gjort noget interessant: generelt er det meste af den rene Android-oplevelse bibeholdt, men der er tilføjet ekstra muligheder for selv at ændre oplevelsen af din smartphones styresystem. Eksempelvis er det muligt at ændre størrelsen på ikoner, og bagt ind i OxygenOS er der virkelig fede apps som Swiftkey og Dives. Det er småting, men det forbedrer altså den samlede oplevelse i hverdagen.

Derudover byder OxygenOS også på Gestures (eller Håndbevægelser, som det er blevet oversat til). Det er en række funktioner, som kan aktiveres, mens telefonen er slukket. Eksempelvis kan man vække skærmen fra slukket ved at dobbelttrykke på skærmen eller tegne et O for at åbne kameraet. Sådan er der forskellige Gestures, som kan aktivere forskellige funktioner eller tjenester. Denne anmelder var begejstret for muligheden, men Gestures kan godt slås fra, hvis man ikke skulle finde dem brugbare.

6

På rejsen

Overraskende god skærm, godt selfie-kamera og lang batterilevetid

Over påsken har OnePlus 3T rejst på tværs af landet, og en 6 timers bustur kan udfordre de fleste smartphones. OnePlus 3T blev både udsat for Facebook, Instagram, Snapchat, timevis af YouTube-streaming og Angry Birds 2. Her er skærmen virkelig flot på trods af en opløsning på “kun” 1080p. Telefonen har som standard en meget høj lysstyrke, som virkelig får farverne til at poppe. Når du snapper eller lægger billeder på Instagram, kommer kameraet virkelig til sin ret. Foto-appen er fin, men lad os være ærlige, det er ikke den app, hvor kameraet bliver brugt mest – det er derimod Snapchat og Instagram. Kameraets fokus er generelt rigtig hurtigt, dog driller Snapchat en gang i mellem. Det er ikke noget nyt, og det er ikke OnePlus’ skyld. Til gengæld tager 3T super skarpe billeder, og frontkameraet på 16 MP tager bedre selfies, end man skulle tro.

3

OnePlus 3T pløjer ufortrødent gennem al den underholdning, du kaster efter den, men kan til tider blive en smule varm. Formentlig er det ikke noget, der gør noget, og overraskende nok har varmen ikke nogen synderlig effekt på batterilevetiden.

I den første test blev batteriet lovprist, men det kræver nu en lille tilføjelse: Det er sjældent, at man støder på et batteri, der er så svingende i ydeevne, som det der sidder i OnePlus 3T. Nogle dage slutter med 50+ % og andre med 20+ %, selvom telefonen er brugt nogenlunde lige meget. Det virker en smule mærkeligt, men det vigtige at lægge mærke til er, at den uanset tallet ender i plus: der er altid rigeligt med strøm til en hel dags intensivt brug. I den forgangne måned er testens OnePlus 3T formentlig blevet brugt en del mere, end den gennemsnitslige bruger vil bruge en smartphone, og strøm har ikke på et eneste tidspunkt været et problem.

Det skyldes formentlig også OnePlus’ virkelig gode Dash Charge, som lader OnePlus 3T så hurtigt op, at en halv times opladning giver en hel dags brug. Der har været dage, hvor telefonen ikke er kommet i opladeren om natten, og sidst på andendagen kan den godt løbe en smule lav på strøm. Det kan hurtigt løses enten over morgenmaden, frokosten eller en anden kort pause, da OnePlus 3T lader op som en af de hurtigste telefoner på markedet.

5

Endelig vurdering

OnePlus 3T er ikke bare en smartphone proppet med de bedste specs. Det er en smartphone, der forstår at bruge disse specs optimalt. Selvom batteriets levetid er svingende, er det aldrig dårligt, og dette går faktisk igen i alle situationer for OnePlus 3T. Den er aldrig dårlig. Der er smartphones derude som er bedre til det ene eller andet, men det er de færreste telefoner, der performer så godt, som OnePlus 3T gør, hele vejen rundt.

Pris og tilgængelighed
OnePlus 3T er tilgængelig i alle 3’s butikker eller på 3.dk, og koster en brøkdel af andre smartphones i samme klasse. Den fås nemlig fra 2.970 kroner for 64 GB og 3.200 kroner for 128 GB. Med et abonnement fra 3 kommer prisen op på henholdsvis 4.270 og 4.500 kroner.

Vind OnePlus 3T

3 har for tiden en konkurrence, hvor du kan vinde telefonen fra denne test. Det foregår på 3’s hjemmeside – du skal scrolle lidt ned på siden for at finde konkurrencen.

Læs også: Vi kårer årets bedste smartphones – til prisen, samlet set og den største overraskelse

Læs også: OnePlus imponerer igen: Lancerer endnu et billigt bæst af en smartphone