Sponsoreret indhold

Ugens kulturguide: Kubrick, sing-a-long og flydende festivaler

Ugens kulturguide: Kubrick, sing-a-long og flydende festivaler
Din guide til kulturugen i København. Denne uge kan du blive klogere på både øl og vin, filminstruktøren Stanley Kubrick, ligestilling set fra mænds perspektiv, samt tage til 'Grease' syng-med-biografvisning og Depeche Mode-fest.

KubrickTalk
Foredrag om en af filmhistoriens største instruktører
Mesterværker som ‘Dr. Strangelove’, ‘Rumrejsen år 2001’, ‘A Clockwork Orange’ og ‘Full Metal Jacket’ slog den engelske filmskaber Stanley Kubricks navn fast. Hvorfor han hører til blandt filmhistoriens største og mest indflydelsesrige instruktører, kan du blive klogere på, når instruktør Ole Christian Madsen og filmanmelder Søren Høy gennemgår de vigtigste Kubrick scener. Hvad har dannet skole? Hvor ser man Kubricks indflydelse, og hvad holder ikke helt, når man genser filmene? De lover at gå nørdet og detaljeret til værks.

Kubrick talk med Ole Christian Madsen
Onsdag 17. maj
Kunstforeningen Gl. Strand
Læs mere om arrangementet på Facebook

Movia - Direkte til døren

Ølfestival
Lad humlen skumme
Intet kan forene glade mennesker og godtfolk som smagen af og samværet omkring god humle. Derfor byder Danske Ølentusiaster velkommen i Lokomotivværkstedet til ølentusiaster fra ind- og udland til tre dage med masser af god øl, socialt samvær og mulighed for at møde bryggere og ligesindede ølnydere. Arrangørerne er i fuld gang med planlægningen og vil løbende opdatere med nyheder, hvilke udstillere, der deltager, samt nye tiltag og event-lanceringer. Vel mødt og højt skum!

Ølfestival 2017
Torsdag 18. maj
Lokomotivværkstedet, Otto Bussesvej
Læs mere om arrangementet på Facebook

Movia - Direkte til døren

KonfLigestilling
Ligestilling er (selvfølgelig) også for mænd
Med begreber som ‘hævnporno’ og ‘shaming’ er ligestillingsdebatten (desværre) stadig aktuel og vigtig at tage del i. Socialdemokratiet og DSU inviterer interesserede til tre-dages konference om ligestilling set fra en mandevinkel. Her vil en række drevne mandlige kønsdebattører og fagfolk tørne sammen i paneldebatter og diskutere mændenes plads i ligestillingskampen. Hvor ligger mænds ligestillingsproblemer, og er der overhovedet plads til mænd i ligestillingskampen? Blandt debatemnerne er ‘Mønsterbrydere’, ‘Mandebarsel’ og ‘Mænd som krænkere’.

Konference om ligestilling – set fra en mandevinkel
Torsdag 18.- lørdag 20. maj
Københavns Hovedbibliotek
Læs mere om arrangementet på Facebook

Movia - Direkte til døren

Grease
”Grease is the word.”
Så er det med at få varmet stemmebåndene op, finde 50’er-tøjet og sommerromance-humøret frem af gaderoben. Den stemningsfulde Husets Biograf har lagt lærred til mange gennemførte filmarrangementer, og denne aften er ingen undtagelse. Der blændes nemlig op for musicalklassikeren ‘Grease’. Publikum opfordres til at klæde sig ud og ikke mindst synge med, når John Travolta og Olivia Newton-John træder frem i deres ikoniske roller som Danny Zuko og Sandy Olsson. Sangtekster bliver fremvist på lærredet.

Grease Sing-a-long
Fredag 19. maj
Husets Biograf, Magstræde
Læs mere om arrangementet på Facebook

Movia - Direkte til døren

VildVin
In Vino Veritas
»I vin findes sandheden« lyder et latinsk citat, som kan efterleves til dette event, der samler nogle af Danmarks fineste vinimportører med ca. 50 forskellige flasker til en 4-timers smagning. Gå på smagsopdagelse i Vilde Vine; CPH Food Spaces ikke-certificerede betegnelse for bio-, øko- & naturvine, lavet på naturlig gæring og uden svovl. Importørerne står klar til at sige et par ord om, hvorfor de har valgt vinen, du smager på, før de tilbyder smagsprøve på næste glas.

Vild Vin Festival 2017
Lørdag 20. maj
CPH Food Space, Kødbyen
Læs mere om arrangementet på Facebook

Movia - Direkte til døren

DepecheGlobalSpirit
”Let’s have a black celebration tonight!”
Onsdag d. 31. maj gæster Depeche Mode Parken som led i deres nuværende verdensturné for det seneste album ‘Spirit’. Som optakt og for at komme ventetiden til livs, inviterer Underhuset til en seks timers fest, der naturligvis vil stå i synthpop-pionerernes ånd. Der vil være optagelser fra turnéstarten i Stockholm og en playliste af koncertsætlisten, sammensat til lejligheden af den svenske DJ Steve Nilsson. Der mixes Depeche Mode drinks, ligesom du kan udveksle erfaringer, bonde og feste igennem med ligesindede fans.

Wave Fest vol. 6 feat: Depeche Mode Spirit Global Tour Party
Lørdag 20. maj
Underhuset, Halmtorvet
Læs mere om arrangementet på Facebook
Movia - Direkte til døren