Ligestillingen skal øges på festivalscenerne

Kun 17 % af hovednavnene på verdens elektroniske festivalscener er kvinder. Det er selvsagt alt for lavt, især i betragtning af at elektronisk musik mere end de fleste andre genrer appellerer bredt på tværs af køn.

Smirnoff har tænkt sig at gøre noget ved problemet – både ved at råbe op om det, og ved at igangsætte nogle konkrete initiativer, der skal hive tallet op.

Det er ikke første gang, Smirnoff kaster sig ud i et projekt, der går udover at sørge for alkohol i din cocktail, for de har gennem mange år arbejdet for inklusion på forskellige måder. Tidligere har Smirnoff haft en lang række initiativer til fordel for LGBTQ-miljøet og nu retter de altså fokus mod de kvindelige artister og producerer indenfor elektronisk musik.

Kampagnen 'Smirnoff Equalizing Music' har som erklæret mål at fordoble antallet af kvindelige hovednavne på verdens elektroniske festivaler – herunder transpersoner og non-binære DJs. Det vil de gøre gennem en række events, som paneldebatter og workshops for kvindelige producere og DJs, der gerne vil slå igennem på den elektroniske scene. De har også produceret en dokumentarisk mini-serie, hvor nogle af verdens mest fremtrædende kvindelige DJs fortæller om, hvordan de oplever det at være kvinde i en mandsdomineret branche.

I Danmark lagde initiativet vejen forbi Roskilde Festival og Smukfest, hvor de gennem inkluderende fest spredte budskabet om mere ligestilling på festivalscenerne.

Smirnoff på Smukfest
Onsdag aften var der ekstra god stemning i det farverige Limboland midt i Bøgeskoven, da Smirnoff satte gang i festen med DJ Aviaja ved roret.
Smukfest galleri
Smirnoff på Roskilde
DJ Aviaja spillede tirsdagsfesten i gang under Smirnoffs Equalizing Music March på Roskilde Festival.
Roskilde galleri