Sponsoreret indhold
Fribytterdrømme tager dig med bag scenetæppet under forberedelserne til efterårsturné

Fribytterdrømme tager dig med bag scenetæppet under forberedelserne til efterårsturné

 

»Vores manager Alexander og jeg glæder os til produktionsøver – Felix synes det er alt for tidligt om morgenen.«


 
Som publikum oplever vi en koncert som en enkeltstående oplevelse af en time eller tos varighed, men vi tænker måske ikke over, hvordan det opleves fra musikernes perspektiv. Fribytterdrømmes forsanger Lau Pedersen fortæller her om, hvad der sker på den anden side af koncertoplevelsen. Samtidig viser han oplevelsen frem i billederne her på siden, som er taget på dagen for den 11 timer lange produktionsøver, Fribytterdrømme havde forud for turnéen.

Billederne er taget med en Nokia 8, der kan tage billeder med begge kameraer samtidig, så du kan se forberedelserne ude fra og med Laus øjne på én gang.

Hundredevis af timer for en enkelt koncert

Hvor meget forberedelse ligger der bag sådan en turné og især den store afslutningskoncert?
»Der ligger rigtig meget forberedelse. Men ikke på selve dagen. Der handler det om at have det rart og roligt. Vi havde en 11 timer lang produktionsøver på netop Store Vega, hvor vi indstillede niveauer på forstærkere monitors, in-ears osv., og den afholdt vi selvfølgelig også som forberedelse til hele touren. Hvis man tager det sure arbejde og de lange dage i opløbet og ellers har tjek på sit gear, så skulle det gerne munde ud i, at vi bare kan nyde dagen og glæde os.«

»Felix laver lyd på sin stortromme, mens vores lydmand Peder koncentrerer sig bag lydpulten.«


 

”I det øjeblik er man det eneste band på jorden, der giver mening oppe i ens hoved.”


 

Hvad er det mest frustrerende ved forberedelses-processen?
»Det der med at være på landevejen indebærer som regel meget ventetid og ofte også rejsetid. Det kan godt blive lidt langhåret.«

Hvad er det fedeste ved forberedelses-processen?
»Når tingene så endelig spiller, føler man sig helt genial – som om man har opfundet den dybe tallerken. I det øjeblik er man det eneste band på jorden, der giver mening oppe i ens hoved – man kommer som regel i tanke om, at sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Men det der selvtillidsboost er vigtig at få med, så man kan gå på scenen med en tro på eget materiale. Så bliver koncerten bedre, man kan nyde publikum og give det ekstra, der gør det hele lidt mere specielt.«

»Tor er sur, fordi han ikke kan få mere distortion ud af sin pedal.«


 
Hvilket sekund glæder du dig mest til d. 11. november?
»Sekundet hvor første tone brager ud af højtalerne, og jeg så lige tage et hurtigt blik ud over publikum. Jeg har personligt æren af at slå første tone an. Det bliver fedt! Vi åbner massivt!«

Bagom Fribytterdrømme

Hvad udsprang Fribytterdrømme af?
»Vi fandt sammen i København – friviligt i eksil – efter at have forladt hjemstavnen i Svendborg. Vores hjerter er stadig i Svendborg, men vores musik og vores liv er nu engang i fuld udfoldelse i København. I virkeligheden startede det blot med, at Lau ringede rundt til alle de musikere han kendte i København. Det var ikke så mange, han kendte, men dem han kendte ville gerne være med. Tobias, Tor, Simon, Felix og Thure havde også fribytterdrømme. Det var sensommeren 2011.

»Jeg føler virkelig Felix’s groove! Manager Alexander er enig.«

Bandet udsprang af en lyst til at gå i kødet på det danske sprog og på baggrund af et lydtapet af glæde og beruselse. Selve navnet udsprang af en titel på en knap 100 år gammel digtsamling.«

 

”Vi drømmer om… råd til at leje en tourbus med toilet.”


 

Hvad betyder det for seks drenge fra Svendborg at spille koncert i Vega i København?
»Det er kæmpestort! Vi er stolte og glade for at kunne skrive den på cv’et. Vega er noget specielt. Det har lille Vega også været de to gange vi har spillet der – og den lille sal har stadig en særlig plads i vores koncerthukommelse. Det skal store Vega også have. Vi er klar!«

Hvad er bagsiden ved at være et upcoming band på den danske musikscene?
»At man ikke har råd til at leje en tourbus med toilet.«

Hvad drømmer Fribytterdrømme om i fremtiden?
»Vi drømmer om større koncerter. Større festivaler. Flere penge i budgettet til vildere ting og eventuelt muligheden for at udbetale en løn til bandets medlemmer. Flere plader. Tid til at tage en ferie sammen. Råd til at leje en tourbus med toilet.«

Fribytterdrømme kan de næste måneder opleves på scener rundt omkring i Danmark og turnéen kulminerer med den store koncert i Vega d. 11. november. Se venues og tidspunkter på Fribytterdrømmes Facebook-side.


 
Nokia 8
Den nyeste smartphone fra Nokia har Dual-Sight-funktion, hvilket betyder, at den ved at bruge for- og bagkameraet samtidg kan skabe ét to-sidet billede. En #bothie kalder de det.

• Optag 4K-video med Nokia OZO og 360° lyd

• Android™ Nougat 7.1.1 OS

• Intern hukommelse 64 GB1 UFS2.1

• MicroSD-kortslot op til 256 GB

Se mere på nokia.com