Sponsoreret indhold
Oplev Band Battle-finalisterne dyste om at blive årets Tak Rock-band

Oplev Band Battle-finalisterne dyste om at blive årets Tak Rock-band

    Om Tak Rock

Band Battle er et initiativ skabt af Tak Rock, og formålet er at give mindre rockbands mulighed for at komme ud med musikken til publikum – både digitalt via takrock.dk/bandbattle, men også fysisk ved at give dem sceneplads til koncerter året igennem.

Udover at støtte den danske musikscene via Tak Rock, er Royal Beer også sponsor af Københavns nyeste koncertvenue: Royal Arena.

I årets Tak Rock Band Battle dyster i alt 34 bands om både publikum, musikere og pladeselskabets gunst. Det vindende band skal spille en opvarmningskoncert i Royal Arena og får også studietid hos Grapehouse Studios.

Tak Rock Band Battle arrangeres af Royal Beer som en del af Tak Rock-initiativet og består af to etaper:

Den indledende runde bestod af 7 simultane koncerter, der foregik på spillesteder i Odense, Aarhus, Frederikshavn og København. På hvert spillested stemte publikum på deres favorit, og aftenens vinder-band er gået videre til finalerunden, der foregår i Pumpehuset, Købehavn d. 18. oktober. Her er dørene også åbne for alle, men denne aften er det dog Carpark North der, sammen med Jacob Dinesen og repræsentanter fra Heartbeat Management og Copenhagen Records, vælger aftenens vinder, som kåres til Årets Tak Rock-band.

Præmien – og kulminationen på det hele – er en opvarmningskoncert i Royal Arena foran Carpark Norths publikum d. 11. november. Og derudover vinder bandet også studietid, så det dygtige vinderband også går fra Tak Rock Band Battle med et par knivskarpe indspilninger i hånden.

De 7 bands der går videre kan opleves kvit og frit i Pumpehuset d. 18. oktober kl. 20. Læs mere på royalbeer.dk/takrock