Sponsoreret indhold
Featuring Niels Brandt fra The Minds of 99
Otte udvalgte fans får mulighed for køre en tur med Niels Brandt og lytte til 'SOLKONGEN Del 1' som de allerførste. Det bliver til et rørende møde mellem fans og idol.
FANSENE LYTTER TIL DERES YNDLINGSNUMRE
Malene, Liva og Andreas lytter til ’Rav’
Søstrene Mille og Amanda lytter til ’Hurtige Hænder’
Thit, Malthe og Rasmus lytter til ’Stjerner På Himlen’
“Det var en fuldstændig epic dag! Jeg havde jo faktisk en del tid med dem, og jeg begyndte hurtigt at holde meget af dem. Og jeg synes de diggede musikken. De var sgu nogle virkelig gode kids, de fans. Jeg savner dem faktisk.”
NIELS BRANDT OM MØDET MED DE OTTE FANS
BAGOM 'SOLKONGEN' MED NIELS BRANDT
Hvordan adskiller 'Solkongen Del 1' sig fra tidligere udgivelser?

“Sangene står meget mere for sig selv, synes jeg. Der er flere helstøbte sange. De er mere individuelle. Hvor både vores debutalbum og 'Liber' hang meget sammen tekstmæssigt og stilmæssigt, er 'Solkongen' meget mere søgende, legende og forskelligartet. Der er ikke meget fitness punk eller punk tilbage. Nu er det noget andet. Noget nyt. Noget mere privat også. Jeg har svært ved at definere det. Det er stadig os, men det føles som en genfødsel. En ny start.”

“Vi er én mindre i bandet, for Mikkel Bech-Hansen er ikke med mere, hvilket betød, at vi havde plads til at gå nye veje, så vi har haft ELOQ med som co-producer. Sammen med os og Carsten Heller (co-producer og mixer på 'The Minds of 99' (2014) og 'Liber' (2015)) har han været med til at forme lyden på 'Solkongen'.”

Hvordan er 'Solkongen Del 1' blevet til?

“Den er primært blevet til på Gæstgiveren i Allinge, som vi lånte nogle weekender henover efteråret 2016. Gæstgiveren holder kun åbent om sommeren, så der kunne vi være helt for os selv, hvilket vi havde brug for. Vi havde indtil da turneret hvert efterår, forår og sommer uafbrudt i tre år og har samtidig lavet to plader. Og så sad vi pludselig dér og kiggede på hinanden. Et bandmedlem mindre. På Gæstgiveren findes den stue, hvor Gasolin brød op i sin tid. Vi holdt os langt, langt væk fra den stue. Vi lukkede døren derned til. Vi ville fortsætte, det var tydeligt. Vi fandt ny energi i at tage det valg at fortsætte.”

Hvad er historien bag numrene?

“Jeg havde 'Solkongen' og 'I’m Gonna Die' med hjemmefra, som vi derfor indspillede næsten med det samme. Så kom 'Ubåd', som Jacob havde en skitse til dagen efter. Vi kom ligesom hurtigt i gang. Det var underligt kun at være fem i bandet, men musikken var stadig god, og der skete nye ting lydmæssigt.

'Guldregn' blev indspillet med ELOQ, anden gang vi tog over på Gæstgiveren. Det var i oktober og her arbejdede vi også videre på numrene, vi allerede havde indspillet. ELOQ kom ligesom mere ind i processen her, og i og med vi var vant til at være seks og ikke fem, var der ligesom allerede plads til ham, hvilket var mega fedt. Han udfyldte på en måde det hul, der var efter Mikkels exit, og kom med noget nyt, så vi kunne føle os som et nyt band, i stedet for et amputeret band. For Mikkels rolle var utrolig vigtig.

'Ung Kniv' blev skrevet hos mig i juni i år og indspillet ugen efter i vores bunker med ELOQ. Den er helt frisk. Det var en vildt umiddelbar proces med den, fordi den ligesom bare kom. Jeg kan huske, jeg stod og vaskede hænder, og så var det der omkvæd “ung kniv, helt skarp“ lige pludselig i mit hoved. Så gik jeg ind til klaveret, og så kom resten bare væltende ud af mig på ingen tid. Da vi indspillede den, flød ideerne bare, og alle vidste præcis, hvad de ville med det, de lavede. Det tog cirka en halv dag, og vi har beholdt demoindspilningen rimelig uredigeret for at få den vibe, der var der den dag, mest mulig med.”

THE MINDS OF 99