Sponsoreret indhold
 

Her er 5 ting, du skal vide, inden du ser storserien ‘Britannia’ på HBO Nordic

Prøv HBO Nordic gratis her
5. Serien skildrer en af de blodigste perioder i Englands historie ’Britannia’ handler om de voldsomme, virkelige hændelser omkring romernes invasion af England i år 43, hvor generalen Aulus Plautius (her spillet af David Morrisey fra ’The Walking Dead’) gik i land med over 20.000 soldater for at tvinge Englands keltere i knæ. Den romerske hær tromlede hen over små lokale samfund med bål og brand, og tog utallige slaver med på vejen – og slutteligt måtte ørigets stammekonger bøje sig for overmagten.

Det var i sidste ende romerne, der efterfølgende grundlagde London, men ’Britannia’ giver oprejsning til de krigeriske keltere, der modigt forsøgte at holde fjenden stangen, og som kæmpede indædt og til sidste blodsdråbe for at redde deres folk og druidernes sælsomme levevis.
4. Masser af overnaturlig mystik til fantasy-fans Skønt ’Britannia’ er baseret på historiske begivenheder, er serien spækket med druide-mystik, der krydrer fortællingen med ældgammel magi fra underverdenen. Særligt Veran (Mackenzie Crook fra ’Pirates of the Caribbean’), den skræmmende druide-leder af en barbarisk stamme, ryster romerne i deres tro, og sår tvivl om, hvorvidt imperiets guder nu også kan betvinge kelternes ånder, der synes at forhekse alle, der bevæger sig for dybt ind i skovene. Gyselige feber-forudsigelser varsler død og ødelæggelse, og ’Britannia’ skruer op for uhyggen med et visuelt sansebombardement af euforiserende drømmesyn, der slører skellet mellem virkelighed og åndeverden.
3. Nikolaj Lie Kaas får sit internationale seriegennembrud Nikolaj Lie Kaas følger endelig i sine mandlige danske kolleger Mads Mikkelsen, Nikolaj Coster-Waldau og Pilou Asbæks fodspor, og indtager en af de tre store hovedroller i ’Britannia’. ’Afdeling Q’-stjernen spiller den excentriske eneboer/måske druide Divis, der først og fremmest passer på egen ryg, og lever i pagt med naturen i en grad, at hans rådne tænder og kropsodør afskrækker mere civiliseret selskab. Divis fornemmer romernes komme i en række vilde syner, og da helvede bryder løs redder han en ung pige, hvis familie og landsby udraderes af soldaterne. Noget modvilligt tager Divis barnet med på slæb, og afslører et større hjerte under det forhutlede, barske udseende, end selv han vidste, at han havde.

Nikolaj Lie Kaas spiller veloplagt med samme nærvær og underliggende sorte (og meget danske) humor, der også har kendetegnet hans pragtpræstationer i førnævnte ’Afdeling Q’-film og ’Blinkende Lygter’. Hans krøllede antihelt er en gave til ’Britannia’ – og et velkomment nationalt islæt for os danske seere, der får endnu mere grund til at heppe på kelternes kamp.
2. 'Britannia'-skaberne stod også bag 'James Bond: Spectre' ’Britannia’s bagmænd, brødrene Jez og Tom Butterworth, er særdeles øvede udi at skabe både højdramatisk action og fængslende drama. Jez Butterworth har tidligere skrevet manuskripterne til James Bond-filmen ’Spectre’ og det opfindsomme Tom Cruise-hit ’Edge of Tomorrow’, mens Tom Butterworth har skrevet flere afsnit af krimiserien ’Fortitude’ med Sofie Gråbøl og romerfilmen ’The Last Legion’ med Colin Firth. ’Britannia’ er desuden produceret af James Richardson, der også lagde sin vægt bag Nicolas Winding Refns 'Bronson' og sci-fi-thrilleren ’Monsters’. Et solidt hold, der er garant for serieunderholdning af frydefuldt sprængfarlig kvalitet.
1. 'Britannia' er vinterens nye storserie til os, der elsker 'Vikings' og 'Game of Thrones' Alle, der måtte begræde at ’Game of Thrones’ først vender tilbage til HBO Nordic i 2019, kan glæde sig over, at ’Britannia’ tager stafetten op, og serverer en beslægtet cocktail af rå brutalitet, politiske strategier i en antik verden, seksuel magt og overnaturlige kræfter. Såvel som stærke krigerkvinder (med kickass Kelly Rielly i front), der giver den indtrængende, maskuline dominans kamp til stregen. Der bliver ikke sparet på effekterne i ’Britannia’, og svage sjæle bør tage deres sofapude-forholdsregler – os andre, der ligeledes sluger ’Game of Thrones’ og ’Vikings’ barbariske universer, kan se frem til imponerende flot underholdning med et stærkt karaktergalleri på både mørkets og lysets side.

Og tag ikke fejl: ’Britannia’ er mere og andet end en substitut for sine genrefæller på HBO Nordic. Alene i den overraskende psykedeliske intro slås tonen an for en forfriskende fræk, umiskendeligt britisk fortælling, der udfordrer seerens forventninger med uforudsigelige plottwists og sin helt egen fascinerende æstetik.
Hos HBO Nordic kan du udover 'Britannia' se alle sæsoner af nogle af de mest anmelderroste nye serier som 'The Handmaid's Tale', 'Westworld', 'Big Little Lies' og selvfølgelig 'Game Of Thrones'. HBO Nordic har desuden et stort bagkatalog, der rummer nyklassikere som 'Curb Your Enthusiasm', 'The Wire' og 'Twin Peaks'. Alle nye kunder kan prøve HBO Nordic i 1 måned uden omkostninger.