Sponsoreret indhold
 

Fra ’Sex and The City’ til ‘Silicon Valley’: De 7 ingredienser, som er opskriften på HBO Nordics komedier

Prøv HBO Nordic gratis her

Glem alt om den klassiske sitcoms dåselatter, opbyggelige moraler og hyggestemning. Komedierne på HBO Nordic er nådesløse mod både sine karakterer og os seere og er ikke bange for at dyrke menneskets mørke sider og udfordre grænserne for komediegenren. Det gør lidt ondt, når vi griner, og det er dét, der giver serierne kant og gør dem både overraskende og rørende. Her er de syv ingredienser, der tilsammen udgør opskriften på HBO Nordics velsmagende komik.

 

1. Episke svinere og oneliners

Et af de tydeligste tegn på HBO Nordic-komediernes DNA er manuskriptforfatternes evne til at formulere mindeværdige one-liners. Her står især ‘Veep’ som et fyrtårn af velformulerede tilsvininger, oftest leveret af Julia Louis-Dreyfus i rollen som (vice-)præsident Selina Meyer. Ingen mestrer som hende det glatte politikersmil og de diplomatiske formuleringer i offentligheden, mens hun bag lukkede døre har en mund som en havnearbejder. Fornærmelserne og bandeordene fyger gennem luften, og både Selina og hendes stab udviser en beundringsværdig sproglig opfindsomhed i deres grovkornede svinere:

“Amy, this is like explaining gravity to a chicken.”
“I’d rather set fire to my vulva… so that’s a ‘no’.”
“Why dont’ you put on your running shoes, and get to the fucking point?”

Og naturligvis den episke croissant/dildo-lignelse, som Julia Louis-Dreyfus selv har fremhævet som en af sine favoritter – se den i videoen herunder.

Også komikeren John Oliver mestrer i late night-showet ‘Last Week Tonight’ onelineren som få:

“Drug companies are a bit like high school boyfriends. They’re much more concerned with getting inside of you than being effective once they’re in there.”


 

2. Ærlige og akavede sexscener

Sex er sjældent sexet i HBO-komedier som ‘Sex and the City’, ‘Girls’ og ‘Togetherness’, hvis brutalt ærlige fremstilling af sex i al sin akavethed genererer skiftevis latter og krumme tæer. I stedet for smukke mennesker, der glider rundt i silkelagener, er det nemlig dejligt befriende (og sjovere) at se folk, der ligner en selv, dyrke besværlig, virkelighedsnær sex.

I ‘Togetherness’ viser ægteparret Brett og Michelle udfordringerne ved at holde sexlivet i gang i verdens tristeste sexscene, hvor de tager på hotel for at fyre op for erotikken, men intet fungerer for parret. “I can’t stop mid-fuck and have a meeting with you!” råber Brett i frustration over Michelles forsøg på at kommunikere, mens han mister erektionen.

‘Girls’ dyrker som bekendt akavethed i alle livets aspekter, ikke mindst sex. Nogle af de mest mindeværdige og tåkrummende sexscener tæller Adam, der onanerer, mens Hannah kigger på fra afstand, Elijah, der mister erektionen, mens han har sex med Marnie og Hannahs gamle gymnasiekammerat, der mister al lyst, da Hannah spørger, om hun ikke er “stram som en baby”. Ligeså forfærdeligt, det ville være at være i situationen selv, ligeså frydefuldt er det at være vidne til akavetheden!

I ‘Sex and the City’ møder de fire kvinder i hver episode en ny seksuel kuriositet, som ofte sætter en komisk stopper for sexakten, og som de efterfølgende debatterer lystigt over brunchbordet: Fra fyren, der kalder Charlotte en “fucking whore” under klimaks, til Samanthas kæreste med den lille penis og forloveren, der giver Carrie en rygskade med sin “Jack Rabbit sex”. Og så er der maratonløberen, der uopfordret slikker Mirandas røvhul, og på den måde sætter numsen på menuen, længe før det blev mainstream.


 

3. Hovedpersonen er et opblæst, narcissistisk røvhul

Hvor dåselatter-komedierne ofte centrerer om halv-enfoldige, men godhjertede figurer, har HBO Nordic-komedierne oftere en lidt mere alsidig, men ikke nødvendigvis sympatisk hovedperson.

Amy Jellicoe fra ‘Enlightened’ er selvgod, nævenyttig og enormt pinlig i sine bestræbelser for at åbne sine omgivelsers øjne for de new age-lærdomme om at blive en “agent of change”, som hun netop har taget til sig.

Hannah fra ‘Girls’ er narcissistisk, umoden, egoistisk, selvretfærdig og totalt blottet for situationsfornemmelse.

Valerie Cherish fra ‘The Comeback’ er desperat efter berømmelse og konstant optaget af at sætte sig selv i scene.

Kenny Powers fra ‘Eastbound and Down’ er en opblæst, racistisk, sexistisk, homofobisk og narcissistisk falleret baseballspiller, hvis ego og stjernenykker langt overstiger talentet.

Og Larry David fra ‘Curb Your Enthusiasm’ er en smålig kværulant uden skam i livet – hvilket han blandt andet beviser ved at lyve om at have aspergers.

Vi ville formentlig ikke være venner med dem i virkeligheden, men på tv giver dårlige personligheder mulighed for sjove scene og så er der noget rensende ved at se karaktererne udleve vores egne dårlige og ubehøvlede sider. Og når man lærer dem at kende, kommer man næsten altid til at holde af dem alligevel – ligesom vi gør med virkelighedens fejlbarlige mennesker.


 

4. Tåkrummende humor

Hvis hovedpersonerne er slemme mod deres omgivelser, er det ingenting mod, hvad seriernes skabere er mod dem. Der er ingen nåde, når det kommer til hvilke ydmygelser, karaktererne trækkes igennem, og man ved ikke altid, om man skal grine eller græde.

Der er masser af jævnt akavede og pinlige situationer i ‘Girls’ og ‘Insecure’; Hannah laver en voldtægtsjoke under en jobsamtale og Issa bliver nedgjort og udfrittet om sit datingliv og tøjstil af en gruppe teenagere.

Larry David i ‘Curb Your Enthusiasm’ har det med at rode sig ud i mere eller mindre selvforskyldt ubærlige tåkrummende situationer – som da han gemmer en vandflaske i skridtet for at smugle den ind i teatret, og det bliver misforstået, da han krammer en lille pige. Det er hans egen smålighed, der bider ham bagi, og dermed er det okay at grine ad en rigtig tåkrummende situation.

Selina Meyer i ‘Veep’ har taget så mange tæsk og ydmygelser som vicepræsident og præsident, at hun nærmest er blevet immun. Således slutter femte sæson perfekt med, at hun efter at have overgivet magten til modkandidaten Laura Montez’ flyver væk i en helikopter for at måtte nødlande få hundrede meter væk på grund af en teknisk fejl. Så sidder hun der på en bænk i regnen og kigger på Washington-monumentet.

Mest hjerteskærende er dog skuespilleren Valerie Cherish i ‘The Comeback’. Valerie (Lisa Kudrow) forsøger at gøre comeback som sitcom-stjerne og vil gøre hvad som helst for sine fem minutter i rampelyset. Hun får en rolle i komedien ‘Room and Bored’ som hovedpersonernes usexede tante i joggingsæt og gennemgår med et falsk smil de mest degraderende ydmygelser og nedrige behandling fra seriens arrogante skaber Paulie G. Indtil hun i denne scene endelig får nok og giver os seere en tilfredsstillende forløsning:


 

5. Leg med form og genre

Flere af HBO Nordics serier eksperimenterer selvbevidst med genrer og metalag. ‘Curb Your Enthusiasm’ og ‘The Comeback’ satiriserer over underholdningsbranchen – I ‘Curb’ spiller Larry David en fiktiv (og markant værre) version af sig selv og får berømte gæstestjerner til det samme, mens ‘The Comeback’, udover at foregå på en komedieserieproduktion, er fortalt gennem optagelserne til en realitydokumentar om den afdankede skuespiller Valerie.

‘Flight of the Concords’ har også tungen i kinden, når tomandsbandet af samme navn, bestående af newzealandske Brett og Jermaine, bryder ud i deadpan-musicalnumre med temmelig unikke sangtekster, der meta-agtigt kommenterer seriens handling. Typisk bliver de allermindste detaljer taget ud i absurde ekstremer, som her, hvor Jermaine vil virke interessant og worldly overfor en kvinde og får fremstemmet en ubehjælpelig sætning på fransk – hvilket naturligvis afføder en overraskende catchy sang bestående af usammenhængende franske gloser:


 

6. Nørdernes fest

Passionerede mennesker er altid spændende at følge, og der er noget dejligt opbyggeligt ved nørder, der sejrer i livet efter altid at være blevet grinet af. Modsat er det også enormt sjovt, når den nørdede karakter fejler, fordi han (det er næsten altid en han) tager sig selv for alvorligt og ikke kan se det sjove i situationen.

Appellen ved ‘Silicon Valley’ er en blanding af de to mekanismer. Vi holder af og med de nørdede tech-gutter fra Pied Piper, men griner også lidt ad dem, fordi de er så kiksede, socialt akavede og selvhøjtidelige. Det føles ikke som at sparke nedad, fordi de samtidig er succesfulde og potentielt magtfulde.

Magtfuld kan man næppe kalde bandet Flight of the Concords i serien af samme navn, der har én fan og holder gruppemøder i et lille kontor på den newzealandske ambassade. Brett og Jermaine er ekstremt socialt akavede og objektivt set mislykkede i alle livets aspekter. Det smukke ved serien er dog, at de egentlig er meget tilfredse med, hvad de har.

Nørden er også i centrum i ‘Bored to Death’, hvor skribenten Jonathan springer ud som verdens mest kiksede og selvhøjtidelige privatdetektiv. Og for så vidt også i ‘Veep’, hvor det ligesom i ‘Silicon Valley’ er akavede og forsmåede nørder, der styrer verden.

Erlich fra ‘Silicon Valley’ får her et par klaps til selvtilliden og viser smukt, hvordan der i sandhed er en sammenhæng mellem at flyve højt og dermed falde tilsvarende dybt.


 

7. Det skal gøre ondt, før det er sjovt

Hvor mørk kan en komedie være og stadig kalde sig en komedie? Grænserne mellem komik og tragik er flydende og opfindsomheden stor i serier som ‘Enlightened’, ‘Divorce’, ‘Smilf’, ‘Better Things’, ‘Veep’, ‘The Comeback’ og ‘Getting On’, der alle tackler mentale sammenbrud og personlige og professionelle nederlag med lige dele smertende ægthed og forløsende komik.

Parforhold (eller mangel på samme) og familieliv danner grundlag for tragikomikken i serier som ‘Divorce’, ‘Better Things’ og ‘Smilf’. I ‘Divorce’ finder man humor i den opskruede konflikt og smålighed og absurditeten i skilsmisseindustrien. I ‘Smilf’ kæmper alene-moren Bridgette en brav kamp for at få noget på den dumme trods pletter på tøjet og en sovende baby ved hendes side, og lidt det samme kæmper Samantha i ‘Better Things’ med, samtidig med at skulle finde sig i utaknemmelighed og tilsvininger fra både sine døtre og sin mor.

‘Veep’ og ‘The Comeback’ følger hver især en kvinde, der udsættes for så mange ydmygelser i hendes jagt på henholdsvis magt og berømmelse, at det næsten er ubærligt at overvære.

‘Enlightened’ begynder med hovedpersonen Amys mentale sammenbrud i chefjobbet. Efter et behandlingsophold vender hun tilbage fast besluttet på at blive et bedre menneske, hvilket hendes kolleger ikke ligefrem tager imod med åbne arme. Og under de frelste og selvgode, men også oprigtige ambitioner om at gøre verden til et bedre sted, ligger en dyb melankoli og menneskelig genkendelighed.

Modgangen giver karakterne og dermed serierne som helhed en dybde, som klæder komikken. Komedierne byder på den måde på andet end tomme kalorier, men giver plads til refleksion. Og så bliver det lidt lettere for os seere at forholde os til livets svære sider, når de serveres med en joke.

THE HOME OF SERIES

Hos HBO Nordic kan du se alle sæsoner af nogle af de mest anmelderroste komedieserier som ‘Silicon Valley’, ‘Insecure’ og ‘Veep’. HBO Nordic har desuden et stort bagkatalog, der rummer nyklassikere som ‘Curb Your Enthusiasm’, ‘Sex & The City’ og ‘Flight of The Concords’.
Alle nye kunder kan prøve HBO Nordic i 1 måned uden omkostninger.