Sponsoreret indhold
 

Filmtalenterne er i fuld blomst i ‘Lady Bird’ – værsgo at forelske dig

 
 

1. Greta Gerwig springer ud som instruktør

Hvis du allerede har stiftet bekendtskab med Greta Gerwig, er der en god chance for, du er faldet pladask for hende. I film som ‘Frances Ha’ og ‘Damsels in Distress’ har hun charmeret sig ind på sit publikum med tør, underspillet humor, en solid sans for små detaljer og ikke mindst en smittende charme, der er umulig ikke at blive grebet af. Alle disse elementer, Gerwig mestrer i skuespilskunsten, tog hun med sig, da hun satte sig i instruktørstolen til ‘Lady Bird’.

Greta Gerwig har tidligere dyppet tæerne i instruktionspoolen som co-instruktør på ‘Nights and Weekends’ fra 2008, men først med ‘Lady Bird’ springer det alsidige, californiske filmtalent ud som soloinstruktør. Et spring, som verden har kvitteret for med en lang række award-nomineringer (heriblandt en Oscarnominering i kategorien Bedste instruktør som den blot femte kvinde nogensinde) og en hel blomstereng af anmelderroser, der har givet en imponerende 99%-score på Rotten Tomatoes.

 
 

2. Nye stjernefrø slår for alvor rødder

Det er ikke kun instruktørrollen, der er stjernebesat med overbevisende potentiale – rollelisten bugner nemlig af nogle af tidens allermest interessante skuespiltalenter. I titelrollen som den unge Christine ‘Lady Bird’ McPherson finder vi Saoirse Ronan, der ifølge Gerwig fik rollen på stedet, da de to læste manuskriptet igennem sammen, hvilket udskød hele produktionen et halvt år, så Ronan kunne være ledig til rollen. Ronan beviser, at der er en god grund til, hun fik sig en Oscarnominering for rollen som Lady Bird, og at hun helt generelt er på alles læber (hvis de da tør forsøge at udtale hendes navn).

Overfor Ronan finder vi to af tidens mest omdiskuterede unge mænd i skuespillerland i rollerne som Lady Birds kærlighedsinteresser. Først har vi Lucas Hedges, der de seneste år er kommet i fornemt selskab med overbevisende roller i Oscarfavoritterne ’Manchester by the Sea’ og ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’. Dernæst har vi Timothée Chamalet, der med sit gennembrud i ‘Call Me By Your Name’ sikrede ham titlen som den yngste Oscarnominerede i den mandlige hovedrollekategori siden 1939 – og plakatdominans på pigeværelser verden over…

 
 

3. Hjertevarme med en kølig sarkasmekuling

Det er ikke let at være Lady Bird. Hun er fanget på en katolsk high school i den (ifølge hende selv) mest stenede del af Californien: Sacramento. Hun kæmper med at finde sig selv, at komme helskindet gennem skolen og alle de både faglige og sociale kampe, der hører sig med. Oven i hatten har vi så de obligatoriske flygtige forelskelser og familien, der ikke forstår hende. Med andre ord: Alle de ting, vi alle sammen har lidt under på et tidspunkt eller tres i løbet af teenageårene (who are we kidding, det gør vi jo i et eller andet omfang stadigvæk).

Men ‘Lady Bird’ er ikke en hvilken som helst generisk coming of age-film. Alle karaktererne rummer lige så meget varme og skrøbelighed som selvironi og bidende sarkasme. Uanset hvor kropumulig og teenage-dramatisk Lady Bird til tider er, føler vi med hende hele vejen, fordi hun er fortalt og fortolket med så meget varme og humor. Dette tilskrives ikke blot Ronans charmerende stil og stærke timing, men i høj grad også Gerwigs manuskript, der giver selv de mest hjerteskærende scener et skarpt, selvironisk tvist. ‘Lady Bird’ tager ikke sig selv så højtideligt, og netop derfor kan den omfavne så mange flere overvældende følelser uden at blive for meget.

 
 

4. Kærligheden blomstrer

‘Lady Bird’ er frem for alt en kærlighedshistorie. En historie om lysegrønne, blåøjede forelskelser og kærligheden til de mennesker, vi går gennem livet med. En historie om at turde give sig hen og acceptere hinanden og alle de forskelligheder, vi rummer. Og så er det ikke mindst en kærlighedserklæring til alle stilforvirrede, selvhøjtidelige og overdramatiske teenagere, der pr. definition føler sig misforståede og fuldkommen uretfærdigt behandlet af hele verden.

Man skal ærligt talt være lavet af sten, hvis man ikke bliver rørt af al den kærlighed, der springer ud af lærredet. Mens de stormfulde high school-forelskelser skildres vanvittigt morsomt som de øjeblikke af selvoptaget sindssyge, de i virkeligheden er, handler filmen først og fremmest om den langt mere komplekse kærlighed mellem mor (formidabelt spillet af Laurie Metcalf) og datter. En kærlighed, der i hverdagens problemer og bekymringer har svært ved at finde sit udtryk. En datter, der har brug for ikke “kun” at være elsket, men også at være afholdt som menneske – og en mor, hvis fuldkommen ubetingede kærlighed sidder fast som en stor klump i halsen. En ærlig, medrivende og dybt original skildring, der rammer lige i hjertekulen.

 

’Lady Bird’ kan ses i biografer landet over – se spilletider her.