Sponsoreret indhold
 

Her er syv gode grunde til at tage på NorthSide i år

 

Foto: Thorsten Iversen

 

Musik til enhver smag

Da NorthSide nu engang er en musikfestival, må musikken naturligvis først og fremmest fremhæves. Men der er endnu flere grunde til at fremhæve musikprogrammet netop i år – NorthSide har nemlig sammensat et af deres allermest roste programmer nogensinde.

Årets musikprogram er mere alsidigt end nogensinde før. Bookingholdet har smidt hæmningerne og erstattet de få gigantnavne med en perlerække af kunstnere fra forskellige genrer og vækstlag. I år kan du blandt andet få en magisk oplevelse med Björk og Beck, du kan få et skud solid rock med Queens of the Stone Age, A Perfect Circle og Liam Gallagher, lidt solbeskinnet indierock med The War on Drugs og The National, heftig hiphop med Odd Future-kollegaerne Tyler, the Creator og Earl Sweatshirt eller deres sensuelle r’n’b-sidekicks i The Internet – eller du kan gøre dig klar til et dansevenligt funkhiphop-brag med N.E.R.D. eller deltage i fællessangsekstasen, når Nik & Jay lukker hele ballet. Der er masser af godbidder i programmet, uanset hvilken genre, du synes, smager bedst.

 

Foto: NorthSide

 

Endnu lækrere forhold

NorthSide er ikke en festival, hvor du vågner op badet i sved, håndsprit og makrel i tomat. Det kan også mærkes på selve festivalpladsen, hvis tømmermænd forsvinder over natten, så den hver dag er lige så indbydende og charmerende som sine gæster.

I år har NorthSide brugt ekstra meget energi på, at pladsen kommer til at være et godt hjem for gæsterne. Der er sket en lang række forbedringer, så festivalen kan gardere sig for det danske sommervejrs lunefuldhed – faste stier, mere flis på standby og bedre beredskab i tilfælde af skybrud og flere overdækkede spiseområder til gæsterne, så der er rigeligt med ly for vind, vejr og solstik. Derudover er der sat 5.000 færre billetter i salg i år i forhold til sidste år, så der kommer til at være mere luft og plads, du kan boltre dig på.

 

Foto: Magnus Hyltoft

 

Mæsk dig med god samvittighed

Når man nu kun er afsted tre festivaldage, kan det lidt bedre forsvares, at man flotter sig lidt på madfronten – og det er ærligt talt svært at lade være. NorthSide har lavet en særskilt madplakat, og vi kan allerede nu afsløre, at headlinerne inkluderer publikumdarlings som flæskestegssandwich, østers, grillet ged og den stærke duo: fish & chips.

Alt mad på NorthSide er økologisk, og hele 98 % af drikkevarerne ditto – heriblandt 100 % økologisk vin og champagne. På madplakaten tænkes der både i bæredygtighed og stærke koncepter. Du kan både spise glad gris i øl fra den såkaldte gulaschkanon, der blev brugt under krigen, smage somaliske specialiteter eller svælge i vegetariske lækkerier.

 

Foto: Peter Kirkegaard

 

Get your freak on

Efter sidste års gedigne succes med det særskilte område Sideshow, vender konceptet tilbage på tre gange så meget plads – nu med både mad og flere barer. Her kan du for alvor slippe alle hæmninger og udleve nogle af dine mest freaky fantasier, hvad end de involverer glitterwrestling, burlesque, grænseoverskridende freakshows, fordrukne russiske orkestre eller en gravid sabelsluger (okay, vi ved ikke, om lige præcis hun vender tilbage, men billedet er ætset ind i undertegnedes hukommelse, så nævnes skal hun).

Du kan også slå dig løs til silent disco eller kigge forbi kirken og blive gift med dit NorthSide-crush for fuld musik i skuespillerselskab – ægteskabet er dog nok ikke et, der holder i retten…

 

Foto: Markus Glavind

 

NorthSide ser grønt

Bæredygtigheden er om noget i højsædet på NorthSide, der blandt andet sammen med energiselskabet E.ON arbejder målrettet for at kunne drive hele festivalen med bæredygtig, grøn strøm. Sidste år var en fjerdedel af artistområdet drevet af et solcelleanlæg, og kursen fortsætter i år med lutter LED-lys og nedbringning af energiforbruget, så 36% af elforbruget i år kommer fra havvindmøller.

Sidste år blev 78 % af alt affald sorteret og genanvendt, 2,5 ton mad doneret til udsatte i Østjylland og 2 ton ølkrus genanvendt til ny spiseemballage, der vil blive serveret mad på i år. Ambitionerne er høje, og målet er klart: NorthSide vil være en 100 % bæredygtig festival.

 

Foto: Photopop/VisitAarhus

 

Forelsk dig i Aarhus

Nu du alligevel er i Aarhus, er der ingen grund til at gå med skyklapper mod Ådalen. Start din dag med lækker morgenmad i det charmerende, brostensbelagte latinerkvarter, eller tag et smut forbi ARoS kunstmuseum, hvor du blandt andet kan nyde udsigten over byen fra den smukke (og ualmindeligt Instagram-venlige) regnbue. Du kan også lægge vejen forbi det fine Moesgaard Museum, nyde roen og udsigten på Dokk1, få det fulde overblik over byen fra Salling Rooftop eller du kan få masser af Aarhus-stemning med en kop kaffe ved åen.

Aarhus var som bekendt Europæisk Kulturhovedstad hele 2017. Hundredevis af kulturprojekter blomstrede over hele byen, og flere af dem har spredt deres frø i den jyske muld. Så stå tidligt op og nyd omgivelserne – eller tag afsted en dag før, så du får lidt mere med.

 

Foto: Jonas Svendsen

 

Afsted med dig!

Hvis du nu har lidt for meget inkarneret københavner i blodet og tænker: “Ja, det er meget fint alt sammen, men der er altså 310 kilometer til Aarhus!” (fordi det har din københavnerhjerne nemlig trods alt styr på), så er det bestemt værd at vide, hvor nemt det i virkeligheden er at tage dertil. Du kan nemlig tage bussen direkte fra København til NorthSide-pladsen og tilbage igen med Flixbus. Så bliver det sgu da ikke lettere, hva’?

 

Hvor: Ådalen ved Aarhus
Hvordan: Køb partoutbillet til hele festivalen eller endagsbillet til torsdag
(Fredag og lørdag er udsolgt).

Se billettyper her