Sponsoreret indhold

Lillefredag i Tivoli hylder dansk musiks stærkeste stjernefrø

 

Jada

Torsdag d. 3. maj kl. 19



En af årets mest overbevisende og opsigtsvækkende debuter tilskrives popkometen Jada. Med en række opvarmningskoncerter for Phlake, et par festivalcases og blot to numre i omdrejninger har hun overbevist et bredt publikum om sit værd – et inciterende sanger- og producertalent, der krydrer sin rendyrkede, fængende popmusik med dybtfølte, sensuelle soulfraseringer og selvsikre, smittende r’n’b-vibes.

 

 

 

Nelson Can

Torsdag d. 31. maj kl. 19

Siden Nelson Can ep-debuterede med riot grrrl-klingende garagerock i 2012, har de undergået en fornem forvandling. Dette udmøntede sig i efteråret i ‘EP3’ – et lille, kraftfuldt værk, der emmer af ambitioner, fokus og rendyrket energi. Det ene øjeblik er der dømt electropunket powerpop, det næste mørkrandet rock-ballademageri. En af den århusianske trios største styrker er forsanger Selina Gins storladne, stærke vokal, der for alvor får vinger, når gruppen indtager de skrå brædder.

 

 

 

First Hate

Torsdag d. 7. juni kl. 19

Nærvær er et nøgleord, når det kommer til First Hate. Nærvær i lyrikken, der såvel spidder som kæler for livets helt store tematikker, mens lydbilledet bobler af dansefordrende 80’er-synthpop med en dyster Depeche Mode-klingende dybde. Nærvær på scenen, hvor forsanger Anton Falck Gansted med sin dybe, medrivende røst smidigt giver sig hen til musikken med en næsten besat indlevelse og vilde dansetrin, der kunne gøre Ian Curtis grøn af misundelse.

 

 

 

M.I.L.K.

Torsdag d. 12. juli kl. 19

Sæt M.I.L.K. i rotation og luk øjnene. Uanset om sneen fyger om ørerne på dig, og du for længst har mistet følelsen i fusserne i det ubarmhjertige danske “forår”, vil du med M.I.L.K.’s blide solstrejf af sødmefuld soul blive hensat til en tropisk sandstrand, hvor din største bekymring handler om, hvilken slags kokosdrink, du skal vælge. Musikkollektivet, der er centreret om forsanger og kreativ altmuligmand Emil Wilk, leverer smittende soulpop over inciterende saxofoner, diskrete steeldrums og kælne synths.

 

 

 

Fraads

Torsdag d. 26. juli kl. 19

»Ideen er, at man næsten skal kunne danse til sin egen elendighed«, har Fraads forklaret om deres skæve hiphop. Og ganske rigtigt – der er triste tanker og knuste hjerter på balkortet, når rapperen Papa Erotic leverer kampflabet, inderlig gadepoesi over produceren David Engelbrechts legesyge lydbillede, hvor tunge hiphopbeats møder jazzede udskejelser, klassiske korsamples og højdramatiske synthkaskader. Et nyskabende, råt og poetisk los lige i hjertet på den danske hiphopscene.

 

 

 

Masasolo

Torsdag d. 9. august kl. 19

Efter en stærk debut-ep slap Masasolo i efteråret en endnu stærkere debutplade med ‘At Sixes and Sevens’. Morten Søgaard, der står bag bandprojektet, tager som en kyndig guide sin lytter i hånden og med ud på en intergalaktisk drømmerejse af sfærisk, sødmefuld electropop. De legende lette produktioner, spacey synths og florlette guitarlicks glimter indtagende om kap og maler den musikalske stjernehimmel i alverdens psykedeliske, medrivende kulører.

 

 

 

Fribytterdrømme

Torsdag d. 6. september kl. 19

Man kan næsten mærke det alene i bandnavnet – den fandenivoldske eventyrlyst, den frisindede 70’er-nostalgi og de spraglede psychrock-drømme. Fribytterdrømme har med to stærke album charmeret sig ind på den danske rockscene med insisterende ægthed, udsyrede psychtrip og energisk rockvitalitet holdt i skarpt skak af den karismatiske forsanger Lau Ingemann Pedersens nasalt messende esoteriske, originale lyrik.

 

 

 

Boblere

Iris Gold
Forførende miks af retropop og soulet hiphop.
Torsdag d. 24. maj kl. 19

 

Soleima_redigeret

 

Goss
Veltwistet electropop med digitale funk-undertoner.
Torsdag d. 21. juni kl. 19

 

Anya_redigeret

 

Klumben & Raske Penge
Rebelsk hit-reggae med feststemt fandenivoldskhed.
Torsdag d. 30 august kl. 19

 

Soleima_redigeret

 

Adgang og entré

Lillefredag foregår hver eneste torsdag kl. 19 i hele Tivolis sommersæson (første koncert er d. 19. april) på den lille scene i Orangeriet. Koncerterne er frit tilgængelige for alle Tivolis gæster og det er derfor kun entréen, man skal betale. Med et af Tivolis årskort er der dermed fri adgang til alle Lillefredag- og Fredagsrock-koncerterne.

Læs om Årskort og de almindelige entrévilkår og -priser på tivoli.dk.

 

Programmet

Det samlede line-up ser således ud:
August Rosenbaume / Ude af kontrol / Jada / Fool / Maximillian / Liive / Nelson Can / First Hate / Iris Gold / Goss / Jacob Bellens / Aura / M.I.L.K / Kippenberger / Fraads / Drew / Masasolo / True Nord / Hjalmar / Klumben & Raske Penge / Fribytterdrømme / Skinz / Louis Samson

Se datoer og læs mere på lillefredag.tivoli.dk 

Lillefredag er præsenteret i samarbejde med Pepsi Max