Sponsoreret indhold
 

Inspiration til dit studievalg: Bliv en af Danmarks første, efterspurgte data-detektiver

Vi har naturligvis ikke svaret på det hele. Til gengæld er vi dykket ned i studie-havet og fået en spritny uddannelse på krogen, der måske kan give dig inspiration til svaret på de tre første spørgsmål, hvis du er matematisk anlagt, nysgerrig på nettet, gerne vil have en sprød studietid og efterfølgende være eftertragtet på jobmarkedet. Den med Netflix må du tage med din bankrådgiver.

 
 

Data Science på IT-Universitetet i København

Mange vælger uddannelse, fordi de har hørt godt om den. Måske din nabo har solgt dig idéen om sit drømmestudie, måske en ven har hevet dig med til en uforglemmelig fredagsbar et eller andet sted. Det er langt lettere at forestille sig en fremtid på et studie, hvis man har en pålidelig kilde til at sætte sig ind i sagerne.

Bacheloruddannelsen Data Science på ITU er stadig et spritnyt studie, så det er begrænset, hvor mange naboer, der kan have spredt ordet, og det er ærligt talt en skam. Derfor har vi allieret os med Ida Thrane og Lisa Bjerre aka. dine nye venner og pålidelige kilder, der netop har færdiggjort deres andet semester på Data Science. De var dermed de allerførste studerende på uddannelsen – og for kun et år siden stod de derfor i lige netop dine sko.

Lisa: »Jeg har altid været glad for matematik, men syntes tanken om en uddannelse med ren matematik lød kedelig. Så da jeg fandt en uddannelse, som var meget matematikpræget, men samtidig med den her investering i fremtiden i form af programmering, var jeg helt solgt. Idéen om at være blandt de første i Danmark med denne uddannelse er også enormt tiltrækkende«.

Ida: »Jeg var nervøs, fordi det var en ny uddannelse, og der var ikke rigtigt nogen at spørge til råds, der var ældre end mig. Men det skal man ikke bekymre sig om, for i virkeligheden er det super spændende at læse en helt ny uddannelse og lære noget, næsten ingen andre i Danmark lærer for tiden«.

 
 

Jamen, er det bare nørder, der snakker kodesprog?

Koger man det helt ned, handler Data Science sådan cirka om at blive big data-detektiv. Du lærer at grave ny viden frem i store datamængder, at oversætte komplicerede analyser, programmere og udvikle algoritmer.

Programmeringer og algoritmer lyder ikke helt så sexet som big data-detektiv, og hvis ordene uden Sherlock-effekt synes afskrækkende fremmede, er det heldigvis intet, man skal være nervøs for.

Ida: »Jeg tror, det er en fordom for mange, at det er en masse nørder, der sidder herude. Men der er helt vildt mange typer, og jeg er nok selv et ret godt eksempel. Jeg vidste slet ikke noget om computere og programmering, da jeg startede. Det behøver man heller ikke. Det er intet krav. Man lærer det i løbet af første semester. Dem, der er gode til det i forvejen, ved måske heller ikke så meget om det, som de tror, de gør. Vi lærer alle sammen noget hen ad vejen«.

Det er altså ikke kodesprog, uddannelsen foregår på – derimod foregår hele molevitten faktisk på engelsk, så du har hele verden for dine fødder, når du kommer ud på den anden side. Men heller ikke det engelske er noget, du skal bekymre dig om, forsikrer Ida.

Ida: »Jeg var meget nervøs for det, da jeg startede. Jeg kan godt tale engelsk, men jeg havde en fed dansk accent, da jeg startede. Men tutorerne tager helt vildt god hånd om det fra starten. Al undervisning er på engelsk, så man vænner sig virkelig hurtigt til det. Det skal man slet ikke være nervøs for«.

 
 

Får jeg nye venner med i pakken?

I sommer tog 70 studerende springet for at prøve kræfter med Data Science – og der er blevet gjort en stor indsats for, at de studerende drager nytte af hinanden socialt både i faglig og festlig sammenhæng.

Ida: »Jeg har før været lidt skræmt af gruppearbejde, men nu har jeg fået en helt anden holdning til det. Når man vil den samme uddannelse, finder man en god løsning på tingene, selvom man kan være uenige«.

I alt er der 2.300 studerende på IT-Universitetet – og der er rig mulighed for at skabe nære relationer på kryds og tværs af både årgange og studieretninger.

Ida: »ITU er et ret lille universitet, så de sørger for at blande folk på kryds og tværs af alle bacheloruddannelserne i starten. Man fik mega hurtigt relationer på Data Science, men også på hele universitetet generelt. Det motiverede mig til at søge ind i flere studieorganisationer derude og være mere engageret i studiemiljøet på ITU. Det er superfedt, alle kender hinanden derude«

»Et godt råd til de nye ville være, at man skal huske, at alle er nye og er lidt ude, hvor man ikke helt kan bunde. Men hvis man engagerer sig, går der ikke længe, før man føler sig helt hjemme og super godt tilpas«, siger Lisa, der selv har engageret sig i studenterbaren Scrollbar (som denne skribent, trods en helt anden uddannelsesbaggrund, kan skrive under på, holder nogle gedigne fester).

 
 

Det lyder fint alt sammen – men hvad kan jeg bruge det til?

Data Science er en uddannelse, der er skabt af en årsag: Der er udbredt efterspørgsel efter fagfolk, der kan håndtere og udlede viden af big data. Ida og Lisa bliver blandt de første og eneste i Danmark med Data Science på cv’et – og de er i høj kurs.

Uddannelsen foregår i tæt samspil med erhvervslivet, der udbyder projekter til de studerende, og der opfordres endda også til udveksling undervejs. Ida vil gerne være konsulent. Hun vil gerne hjælpe virksomheder med at oversætte og bruge deres data. Lisa ved endnu ikke, hvilken retning uddannelsen tager hende – om hun ender i den private eller offentlige sektor, skal forudsige katastrofer, forbedre sundhedsområdet eller musikforslagene på din Spotify-konto.

Lisa: »Jeg føler, jeg har rigtig mange muligheder for fremtiden, det kan næsten fremstå uoverskueligt, fordi der er SÅ mange muligheder. I øjeblikket synes jeg, at alt er spændende og føler jeg har et hav af muligheder. Det er enormt fedt at føle sig så eftertragtet på det fremtidige arbejdsmarked, samtidig med at man hele tiden får nye kompetencer, som er efterspurgte overalt«.

 
 

Dyp tåen i det store Data Science-ocean

»Det er ligesom at lære at skrive et nyt sprog på skrift. Bestemte ord eller koder betyder bestemte ting på computeren«, forklarede Ida tålmodigt denne noob-skribent, da hun blev stillet spørgsmålet om, hvad programmering egentlig er.

Hvis du – lige som denne skribent – ikke er så velbevandret i IT-slang, kan du prøve at snuse lidt til de forskellige emner, der er inden for IT-uddannelserne og mærke, om vandet er lige dig, inden du skal sende dine ansøgninger afsted. Her er et par stykker af slagsen, som du kan benytte dig af, både hvis du skal søge ind inden 5. juli, og hvis du stadig har et år eller flere endnu at overveje studiet i.

Hvis du mangler afklaring inden 5. juli …
Spørg en studerende: Ingen spørgsmål er dumme spørgsmål, siges der. Og i lige netop dette tilfælde er det ganske rigtigt. På IT-Universitetet har en række studerende nemlig sat sig for at besvare alle de spørgsmål, du måtte have. Skriv og spørg en studerende, hvis du har spørgsmål om uddannelsen, studiemiljøet, universitetet eller lignende – inden for disse emner er der nemlig ingen dumme spørgsmål. Læs mere her.

Hvis du tænker videre efter sommerferien …
Hvis du ikke er klar til at poste din ansøgning i denne omgang, er der endnu flere muligheder for at afprøve Data Science i virkeligheden.

IT-Camp og Coding Café for kvinder: Hvis du gerne snuse til IT-verdenen, inden du sætter et par år af i kalenderen til (blandt andet) at skulle fordybe dig i den, kan du prøve kræfter med en ganske gratis Coding Café eller IT-Camp for kvindelige gymnasieelever. Her får du et indblik i nogle af de emner, du kan dyrke på uddannelser som Softwareudvikling og Data Sicence. Du kan prøve at programmere din egen app, få indsigt i, hvordan en robot fungerer eller hvordan du arbejder med big data – og helt generelt samle inspiration til, hvad man kan inden for det store IT-uddannelsesområde. Læs mere her.

Studerende for en dag: Hvis du gerne vil ud og mærke, hvordan en rigtig hverdag på IT-Universitet ser ud, kan du også lege studerende for en dag. Når du er studerende for en dag, kommer du med til forelæsninger og/eller øvelsestimer, så du kan mærke på egen krop, om det er en uddannelse, der føles rigtig for dig. Læs mere her.

 

 

IT-Universitetet i København tilbyder bacheloruddannelser i Data Science, Softwareudvikling, Global Business Informatics samt Digital Design og Interaktive Teknologier.

Læs mere om ITU her