Sponsoreret indhold
Hjemme er der, hvor du selv styrer musikken:

Kom indenfor hos Oh Land

Man siger, at hjemmet er der, hvor hjertet bor. Det er en virkelig fin tanke, og den rummer da også en hel del sandhed. Men lad os være helt ærlige: Livet er ikke en teenagefilm med en lommefilosofisk, romantisk tagline. Hjemmet er der, hvor du kan slappe af, hvor du kan opføre dig præcis, som det passer dig og klø dig der, hvor det klør – og det er der, hvor du selv styrer musikken.
Har du en nogenlunde normal dosis pli, kan hjemmet med andre ord ikke være hvor som helst. Men musikken kan du altid tage med dig – og det gør Oh Land. Den danske sangerinde, der også går under det borgerlige alias Nanna Øland Fabricius, både lever af og for musikken, og den følger hende i alle situationer lige fra søvnige søndag morgener til højstemte fredag aftener. Hun har bare ét vigtigt krav: Lyden skal være knivskarp – ellers er stilheden bedre.
»Hvis jeg er uinspireret, handler det om at skifte scene«

Hjemme hos Oh Land er musikken en helt essentiel medsammensvoren i hverdagen, og hun nyder, at hun kan tage lyden med sig, hvor end hun går. På den måde kan hun forlænge følelsen af at være hjemme, når hun er uden for hjemmets fire vægge. Det er nemlig ikke altid derhjemme, inspirationen banker på.

»Hvis jeg er uinspireret, handler det om at skifte scene. Gå en tur med høretelefoner på, bade i havet, se nogen, jeg ikke har set længe. Hvis jeg skifter de fysiske omgivelser, fodrer jeg også min kreativitet«, fortæller Oh Land.

Hun fortæller fortsat, at for at få motivationen i top og inspirationen helt ud i fingrene, så lytter hun til folk, som hun beundrer: »Det inspirerer mig til at skubbe mig selv og arbejde mere fokuseret«.

Det er ikke kun kunstnerne bag musikken, der inspirerer Oh Land – det er også dem, hun hører musikken med. Når dj-teten går på omgang en fredag aften er det lidt som at åbne sit eget lille hjem op og lade andre flytte indenfor, som de sætter deres egne toner på.

»Jeg elsker at bruge lang tid på at lave mad, have gæster på besøg og lave nogle drinks. Som regel ender det med, at den ene sang inspirerer den anden, og så får man sammensat en playliste inspireret af dem, man er sammen med, og vi ender med at høre alt muligt sjovt og anderledes fra hele verden. Jeg kan godt lide at komme ud i hjørnerne af, hvad musik kan«.

Heller ikke om søndagen holder musikken fri hos Oh Land. Sidder hun ikke selv ved klaveret og spiller, er tonerne måske fulgt med ud i køkkenet eller ud i naturen. Hvis fridagen byder på et stille øjeblik, hvor benene bliver smidt op på sofabordet, bliver der gerne sat en vaskeægte klassiker i omdrejninger:

»Jeg hører meget blandet musik. Men hvis jeg skal slappe af uden for tid og sted, kan jeg godt finde på at sætte Serge Gainsbourg eller Edith Piaf på«.

Ordentlig lydkvalitet – eller stilhed

Nok hører Oh Land meget blandet musik, men der er én ting, hun ikke lytter til: Musik i dårlig kvalitet. »Jeg synes, det er uudholdeligt at lytte til musik i dårlig kvalitet. Så vil jeg hellere have stilhed. Med det arbejde, der bliver lagt i at skabe musik, vil jeg også gerne høre det sådan, som artisterne har tænkt, at det skulle lyde«.

Oh Land er derfor gået sammen med Bang & Olufsen for at slå et slag for den gode, bærbare lyd, der omdanner alle rum til personlige rum. Ikke flere sløje beats fra en smartphone eller uldne toner fra en skodhøjttaler, hvor stemningen druknes af udvandede lydbølger.

B&O har høje standarder for lydkvaliteten, og de går ikke tabt, selvom du kan tage lyden med dig. Med den trådløse højttaler Beoplay P6 cementerer B&O, at god lyd ikke behøver at kompromittere bærbarheden – og Oh Land kan tage den gode lyd med sig i både køkkenet og naturen, eller spille både Piaf og festmusik, som det passer hende.

»Beoplay P6 er fleksibel og uhøjtidelig – det gør den perfekt til både at lytte med venner, men også alene, fordi lyden flytter med. Éns oplevelse af musik er ikke bundet til ét sted. Højttaleren er også smuk, og det har jeg en svaghed for. Jeg elsker sci-fi, og jeg kommer til at tænke på monolitten fra ’2001: A Space Odyssey’«.

Soundtracket til dit hjem fortjener god lyd.
Læs mere om den nye Beoplay P6 herunder.
Beoplay P6

Beoplay P6 er en kompakt, lille sag af en højttaler. Den er designet i afrundet aluminium med en læderrem til transporten og kan klare lidt af hvert, da den er både støv- og vandafvisende og kan holde sig kørende i 16 timer efter tre timers opladning. Der er selvfølgelig dømt lydkvalitet for alle pengene med en rig og fyldig True360 Sound og indbygget forstærker.

Højttaleren er lavet i et minimalistisk, klassisk design, så den passer fint ind i alle de rum, du bringer den ind i. Knapperne er skåret direkte i aluminiumsskallen, og en af dem forvandler sig efter, hvad du har brug for. Med ét tryk fra telefonen kan du således lade dj-styringen gå på omgang, når køkkenfesten udvikler sig.

SE MERE HER