Sponsoreret indhold

Verdens nye kulturfestival foregår i Aarhus:
Her er alt, du skal vide om this

Folk krydser Atlanten i massevis for at komme til kulturfestivalen South by Southwest i Texas, og de rejser langvejs fra for at deltage i den portugisiske tech-konference Web Summit. Til september er det sidste nye skud på stammen af innovative kulturfestivaler klar til at springe ud – og denne gang samles alle de kreative kræfter og kulturhungrende publikum i Aarhus.
Hvad?
this. festival er en ny kulturfestival, der består af en konference den 13. september med kreativ tech, innovation og menneskecentreret design i fokus – og en festival, der udforsker musik, kunst og installationer i inspirerende, festlig forening den 14. september.
Hvem?
this. festival har samlet en perlerække af fremadstormende og etablerede kunstnere inden for musik, kunst og tech – fælles for dem alle er, at de har en kreativ, nysgerrig tilgang til lige netop deres genre. På festivalen kan du foreløbig tjekke et par stærke navne ud på kunst- og musikfronten.

Kunstprogrammet er spækket med alternative og fremadstormende kunstnere, der ud fra hver deres vinkel udforsker festivalens hovedværdier: Demokrati, diversitet og bæredygtighed. Du kan blandt andet opleve den danske kunstnertrio Superflex, hvis projekter har fungeret som kritiske kommentarer i politiske debatter verden over. Du kan også opleve videokunst fra DOX Award-vinder Jakob Boeskov, den spirituelle anti-internet-aktivist Tabita Rezaire og polske Agnieszka Polska, der genskaber værker fra det tyvende århundrede i nye sammenhænge.

Musikplakaten rummer en række spændende navne, der kommer til at rykke ved den gængse koncertoplevelse. Du kan opleve Den Sorte Skole, der om nogen er kendt for deres kreative tilgang til musikproduktion. Derudover rummer programmet en håndfuld stærke kvinder. Du kan blandt andet høre den electropop-komet og Karrierekanonen-vinder Moody, latin-inspirerede sommertoner fra King og selvsikker pop fra Clara.


Se hele programmet her
Hvor?
De rå, industrielle omgivelser og den spirende, kreative bydel omkring Kulbroen, Filmbyen og Aarhus’ Sydhavn er en oplagt lokation til this. festival. Alle festivaldeltagerne inviteres til at udforske området, der vil byde på interaktion og aktiv deltagelse i installationskunsten omkring dem. En fysisk kreativ platform til festivalens ditto.
Hvorfor?
Folk skriger på kultur, kreative kompetencer og innovative oplevelser. Festivaler som South by Southwest og Web Summit, der kombinerer kunstarterne med de kreative kræfter, der står bag, bliver større og større – så hvorfor ikke tage kulturen til Aarhus, der sidste år var Europæisk Kulturhovedstad?

this. festival udforsker de kreative vækstlag og åbner kulturelle miljøer op for alle nysgerrige sjæle. Også dem, der bare gerne vil have sig en solid én på den kulturelle oplever og forkæle alle sanserne.
Hvordan?
Du kan købe billetter til arrangementet via this. festivals hjemmeside – du kan både købe billetter til endagsfestivalen, til konferencen og til hele molevitten i én ombæring, hvis du skulle mærke kulturhungeren knurre så højt, du skal have det hele med for at stille sulten.