Sponsoreret indhold
 
Marvel Studios' BLACK PANTHER..Shuri (Letitia Wright)..Ph: Film Frame..©Marvel Studios 2018

Mere end Marvel Wakanda forever: ’Black Panther’ skabte et fællesskab – og en revolution


INTERVIEW Elianna Morningstar Hansen, animator og production designer.

Ser du på landskabet af superheltefilm, ser det ikke særligt sort ud. Når der en sjælden gang imellem har sneget sig en farvet karakter ind i de tunge rækker, kan man i hvert fald vide sig sikker på, at det ikke er i en hovedrolle.

Lige indtil ‘Black Panther’ fik premiere i år. Filmen, baseret på tegneseriehelten fra Wakanda, som så dagens lys i 1966, er skabt af Marvel-legenderne Stan Lee og Jack Kirby. Den allerførste superhelt med afrikanske rødder i mainstream-amerikanske tegneserier – og en lille revolution i sig selv.

Revolutionen bestod i en ny slags repræsentation. En ny historie at kunne spejle sig i. En smittende optimisme formidlet af en af filmindustriens allerstørste giganter: Marvel Cinematic Universe.

[Black Panther – filmen]
Spillefilm fra januar 2018 baseret på Marvel-tegneserien instrueret af Ryan Coogle. ’Black Panther’ har vundet adskillige awards, slog box office-verdensrekorder og er den bedst indtjenende film af en sort instruktør nogensinde. En toer er under udvikling.

Elianna Morningstar Hansens mor er dansk, hendes far var fra Trinidad & Tobago, hun er født i Toronto og opvokset på Nørrebro. Elianna er canadisk-dansk, og hun er caribisk. Hun mærkede den lille ‘Wakanda’-revolution, og hvor stort det var, at det hvide lærred for en gangs skyld fik flere farver – med den mest naturlige selvfølgelighed i verden. Elianna er desuden uddannet animator med en kandidat i production design, så hun er med andre ord uddannet i at skabe den visuelle fortælling i film.

Vi har talt med Elianna om ‘Black Panther’ – hendes faglige såvel som personlige oplevelse af filmen, der fik folk over hele verden til at råbe: »WAKANDA FOREVER«.

Elianna Morningstar

Fællesskabet om filmen

»Det blev en ting. Nu handlede det om os«

»Vi er mange [med afrikanske og sydamerikanske rødder, red.] i København, som kender hinanden via events og Facebook-grupper. Jeg ved snart ikke, hvad man skal kalde os, for vi er jo ikke rigtigt et black community. Vi har alle sammen vidt forskellige baggrunde. Nogle har flygtningeforældre fra Afrika, nogle er indvandret, nogle er blandede som mig. Når man er vokset op i et land, hvor majoriteten er hvid, tror jeg, det er rart at kunne møde nogle, der ligner dig.

[Marvel Cinematic Universe]
Den overordnede betegnelse for Marvel Studios’ filmiske univers, der dækker over både film, serier og videospil i forlængelse af filmene.

Man har været så vant til at se alle de her superheltefilm med meget få sorte karakterer, så når der kommer en film, hvor der nærmest kun er sorte karakterer, er man mere oppe at køre. Og vi var helt oppe at køre.

Vi arrangerede en tur i Palads, da ‘Black Panther’ havde haft premiere. Alle havde taget udgangspunkt i deres afrikanske ophav – taget wax print på, sat håret på en bestemt måde, givet den mere gas, end de normalt ville, hvis de skulle i biografen. Nu er jeg jo caribisk, så jeg havde tøj og smykker på, jeg havde købt i Trinidad. Det var rigtig fedt at mærke energien i biografen. Det skabte et fællesskab, at vi alle sammen havde glædet os til at se filmen. Det blev en ting. Nu handlede det om os

Killmonger (Michael B. Jordan) og T’Challa (Chadwick Boseman) © 2018 Marvel Studios

Sorte stereotyper på det hvide lærred

»Hvorfor kan sorte karakterer ikke bare være tredimensionelle?«

»Filmen talte rigtig meget til mig. Både på grund af de sorte karakterer, kampen med at være undertrykt i verden og de kvindelige karakterer, der er meget frembrusende og stærke roller. Det er så vigtigt med de her fortællinger med stærke sorte karakterer og kvinder, så vi ikke altid tror, vi er ‘the underdogs’.

[Killmonger]
Erik Killmonger aka N’Jadaka er T’Challas fætter og fjende. Han udfordrer T’Challa for at hævne mordet på sin far og at vinde tronen i Wakanda, så han kan hjælpe sorte undertrykte verden over ved at dele landets vibranium. Killmonger spilles af Michael B. Jordan.

Sorte hovedkarakterer er tit bare de undertrykte. Slaverne eller tjenestefolkene. Hovedkarakterens ven eller den, der dør først. Hvis der er en sort kvinde, er hun den ‘sassy girlfriend’. Man bliver træt af de stereotyper. Hvorfor kan sorte karakterer ikke bare være tredimensionelle?

‘Black Panther’ handler om det at være sort, og det perspektiv, tror jeg, vi alle sammen har godt af at se på film. Killmonger (spillet af Michael B. Jordan, red.) har en lidt anden agenda end T’Challa (Wakandas tronarving spillet af Chadwick Boseman, red.). Killmonger vil have, at Wakanda skal åbne sig op og give deres våben og teknologi til alle de sorte mennesker, der kæmper mod undertrykkelse og white supremacy i verden. Han er uforstående over for, at Wakanda har midlerne til at hjælpe andre, men ikke gør det. Jeg kan godt forstå hans vrede.

[T’Challa]
T’Challa er Black Panther, og han er konge af Wakanda. T’Challa ønsker at bibeholde hemmeligheden om Wakandas teknologiske udvikling og adgang til vibranium for at beskytte landet. T’Challa spilles af Chadwick Boseman.

Men ‘Black Panther’ handler også om at se sine forældre som mennesker – ikke bare som far og mor, der altid ved bedst og gør det rigtige. Det er altid fedt, at karakterer i film er tredimensionelle. I stedet for de bare er gode, onde eller sjove.«

Shuri (Letitia Wright) © 2018 Marvel Studios

Afrofuturisme på millionbudget

»’Black Panther’ går all in«

»’Black Panther’ repræsenterer også en form for afrofuturisme. Når man fortæller et narrativ om afrikanere, der ikke er virkelighed – som når man i ‘Black Panther’ har de her sorte samfund, der er langt fremme teknologisk. Det har der i virkelighedens verden ikke været plads til med koloniseringen, hvor andre har dikteret dagsordenen. Derfor tror jeg, der er rigtig mange i hele verden, der har afrikanske rødder, som er draget af afrofuturisme, fordi det fortæller et andet narrativ.

[Afrofuturisme]
Afrofuturisme dækker over den kulturelle æstetik og filosofi, der sammenkæder teknologisk udvikling med afrikansk diaspora-kultur. Som oftest i kunst formidlet som en blanding af science fiction, fantasy og afrocentrisme. Begrebet blev først anvendt af Mark Dery i 1994.

Det er meget drænende for mig hele tiden at få at vide, jeg er et offer, fordi jeg er mørk i huden. Vi er ofre, ofre, ofre – hele tiden. I ‘Black Panther’ vises sorte netop ikke i den der offerrolle. Killmonger forklarer, hvordan det er i verden, og det er som om, det er nok. De behøver ikke vise elendigheden, for vi kender jo allerede til den alle sammen. Siden man var barn, har man fået at vide: ”Spis din mad, fordi de sulter i Afrika”.

Der har været fokus på afrofuturisme i mange år, men på denne måde med sådan et budget – det har ikke været set før i dén kaliber. ‘Black Panther’ går all in. Det er en storslået superheltefilm, der har haft aktivt fokus på at vise noget nyt, du ikke har set før. Bruge anderledes musik, skabe kostumer der repræsenterer en bred vifte af afrikanske kulturer og have skuespillere, der spiller mangefacetterede karakterer. Man har taget sig tiden til at lave ordentlig research, og hele produktionen bestod af folk, der gik op i det.«

[Black Panther: The Album]
Den amerikanske rapper Kendrick Lamar har kurateret soundtracket, der inkluderer features fra store stjerner som The Weeknd, SZA, Schoolboy Q og Anderson .Paak og mange flere.

Elianna Morningstar

Fra Wakanda til virkelighed

»Der er stadig noget, der hedder ‘den hudfarvede tusch’. Really?!«

»Repræsentationen på film og i populærkultur generelt er rigtig vigtig, når man bor i et land, hvor man ikke ser så mange, der ligner en. Selvfølgelig kan jeg godt spejle mig i nogen, der ikke ligner mig selv – vi er jo alle sammen bare mennesker. Men vi er jo også forskellige.

Nu arbejder jeg også i en fritidsordning, og der er stadig noget, der hedder ‘den hudfarvede tusch’. Really!? Det kan jeg huske, fra da jeg gik i børnehave. Selvfølgelig er der mange ting, der bare er sådan, når vi nu er et hvidt land. Men så er det netop vigtigt med de her historier, der viser en anden virkelighed.

[Wakanda]
’Black Panther’ udspiller sig i det fiktive afrikanske land Wakanda. Folk tror, det er et almindeligt, fattigt afrikansk land, men landet besidder verdens stærkeste metal, vibranium, som gør dem rigere og stærkere end noget andet land.

‘Black Panther’ blev nok også lavet på det rigtige tidspunkt. Det er jo en gammel tegneserie, men nu var det tid til at lave denne her film. Tiden skal modnes. Jeg har selv været på et reklamebureau, hvor de pludselig gerne ville have nogle mørke i en reklame – men dem, der står for det, er hvide mænd. Der er ikke nogen sorte kvinder, der er med i beslutningsprocessen. For mig og mit virke er det sindssygt vigtigt, vi når derop; at det ikke kun handler om på overfladen at sige, man er med på diversiteten, men at vi når helt ind i kernen. Historisk set har kvinder været andenrangsmennesker og sorte totalt undertrykte. Og nutidens strukturelle racisme er et produkt af dét. Den sorte kvinde skal ikke kun kunne blive modellen, hun skal også kunne blive direktør.

Det er dét, der er så fedt med ‘Black Panther’, for her er det ikke kun sorte skuespillere – det er også instruktøren, fotografer, production designere, alle hovedpositionerne. Det ændrer selvfølgelig ikke hele verden, men når jeg oplever noget, der rører mig eller taler til mig, ligesom ‘Black Panther’ har gjort det, får det mig til at ville gøre nogle ting. De er gået skridtet længere. I filmen og i produktionen. Og det er det, jeg synes, vi skal. Vi skal gå skridtet længere«.

‘Black Panther’ kan streames på Viaplay.

Prøv to uger gratis – derefter 99 kr. om måneden uden binding.

Prøv to uger gratis