Sponsoreret indhold

Tre uventede hiphop-samarbejder du skal høre på Spotify denne måned

Lil Wayne feat. XXXTentacion 'Don't Cry'

Efter mange, mange, mange års ventetid er det endelig lykkedes Lil Wayne at få udgivet sit 'Carter V'-album. Vi havde næsten opgivet håbet om nogensinde at få den her sagnomspundne udgivelse at høre.

Men én ting var, at albummet overhovedet udkom. Næsten lige så overraskende var det, at ingen anden end XXXTentacion gæster sangen 'Don't Cry'.

Nummeret sætter den eftertænksomme og melankolske tone, der udforskes på hele 'Carter V', og viser samtidig et noget uventet slægtskab mellem den unge, rowdy XXXTentacion og den garvede Lil Wayne.

Selvom sidstnævnte nok mere er kendt for bangers som ’A Milli’ og popsangen 'Lollipop', har manden bag ’Carter’-serien jo før dyrket druggy emorap på sange som mixtape-klassikeren 'I Feel Like Dying'.

Så måske er det ikke så overraskende endda, at den her nye, mere modne og følsomme Wayne fungerer fint side om side med den emotionelle XXXTentacion.

Young Thug feat. Jaden Smith 'Sin'

Okay, Jaden Smith-samarbejdet 'Sin' var ikke engang den største overraskelse på Young Thugs 'On The Run'-ep. Den ære går nok alligevel til Thugs duet med Elton John på 'High'.

Men der er samtidig noget ekstremt uventet i, at Young Thug, der er en af kongerne i Atlantas stilskabende trap-scene, tager den ofte udskældte Jaden Smith under sin vinge. For hele hiphopscenen er nærmest enige om, at Young Thug er en af sin tids mest unikke stemmer. Men hele samme scene er også enige om, at Will Smiths rappende søn er lidt af en joke.

Men på 'Sin' formår Young Thug at skabe et virkelig stærkt nummer, hvor selv Jaden Smiths flow imponerer. Måske har vi alligevel undervurderet den yngre Smith? Eller måske kan Young Thug bare få alt til at lyde godt?

Logic feat. Wu-Tang Clan 'Wu-Tang Forever'

Det kræver rimelig meget selvtillid at invitere hele Wu-Tang Clan med på en sang. Men decideret at udråbe sig selv som ligeværdigt Wu-medlem på selvsamme sang – det er tæt på storhedsvanvid.

Det er ikke desto mindre lige, hvad Logic gør på 'Wu-Tang Forever'. Og han slipper faktisk okay fra det. For selvom han nok har et af de mindre imponerende vers, fortjener han stor tak for at have samlet hele Wu-Tang på samme sang.

Næsten alle Wu-medlemmerne lyder nemlig, som havde de taget en hurtig tur i en tidsmaskine til topformen fra midthalvfemserne. Især Method Man, Ghostface, Raekwon og RZA hamrer ind i tracket og tæsker beatet, som om det havde fornærmet dem.

Det lyder ærligt talt, som om de har pustet alt støvet af deres lyriske samuraisværd og svinger sig selv op til stormester-præstationer igen. Dejligt for Wu-Tang-fans, og godt gået af Logic – omend man nok må sige at han bliver overgået af legenderne, han har inviteret med på sangen.

Hos Spotify kan du gratis streame al den musik, du elsker, eller gøre helt nye opdagelser. Udover playlisten Flow, der giver dig det bedste af det nye hiphop, kan du også holde øje med de nyeste danske hiphop-tracks på DK Rap og de største internationale tracks på RapCaviar.

Spotify er gratis at bruge, og hvis du vil kunne lytte til musik uden reklamer eller hente musikken offline, kan du opgradere til Premium.