Sponsoreret indhold

Ugens kulturtilbud i København

 
Sponsoreret indhold

Næste uges kulturtilbud

i København

Din guide til næste uges kulturelle begivenheder i København. I næste uge kan du opleve rapperen Fetty Wap, der endelig besøger Danmark, gnaske polske snacks og se den storroste film ’Ida’ eller skyde festivalsæsonen i gang med den helt nye ALICE Spectacle på Nørrebro.

Fetty Wap på Vega

Der er ingen tvivl om, at det havde været dope at opleve ’Trap Queen’, ’679’ og ’My Way’ i 2015, da Fetty Wap for alvor brød igennem. Men du kan med sikkerhed alligevel roligt regne med en energisk omgang hiphop-fest, når rapperen endelig kommer til Danmark og giver koncert på Vega.

Fetty Wap – VEGA
Tirsdag den 23. april, Vega
Læs mere på Facebook

FIND VEJ

En filmisk genistreg og polske snacks

Tag til temaaften på Cinemateket, hvor både snacks, cocktails og film er af den ypperste kvalitet og alt sammen fra Polen. Pawel Pawlikowskis Oscar-vindende ’Ida’ sidder lige i øjet og får med garanti topkarakterer, hvis du er æstetisk anlagt. Forud for visningen kan du nyde en Krasnapolitan, pirogger, polsk pølse og surkål fra SULT.

Film, tapas & cocktails: Ida
Onsdag den 24. april, Cinemateket
Læs mere på Facebook

FIND VEJ

Energiske drinks og dj-fest

Det er tid til at kridte danseskoene og bestille en stor vodka/Red Bull, når der er klubfest på Culture Box, hvor Red Bull Music præsenterer en række solide dj's. Aftenens hovednavn er den danske Courtesy, som stormer frem på den internationale klubscene med sin cool københavner- og undergrundstechno-vibe.

Red Bull Club Night feat. Courtesy
Lørdag den 27. april, Culture Box
Læs mere på Facebook

FIND VEJ

Øl og kortfilm

Filmværkstedet/København inviterer endnu en gang til kortfilmsvisning i Cinemateket. Til arrangementet Sneakbar kan du opleve fem af fremtidens kortfilmstalenter og efterfølgende tage en snak med dem over en øl. Denne gang får du både sci-fi-elementer, jalousidrama og en islandsk ørredfarm.

Sneakbar 26. april
Fredag den 26. april, Cinemateket
Læs mere på Facebook

FIND VEJ

Et nyt spektakel på Nørrebro

Spark festivalsæsonen i gang med den helt nye ALICE Spectacle på Nørrebro. Sankt Hans Torv forvandles til et slaraffenland af musik og kulturindtryk med alt fra afrobeat og tyrkisk syrerock til angolansk electro på programmet. Spectacle rummer derudover talks, filmvisning, live-radio, plademarked, dj's, lækre drinks og god mad.

ALICE Spectacle 26+27. april
26.-27. april, ALICE cph
Læs mere på Facebook

FIND VEJ

Intimt klubkoncept i Pumpehuset

Oplev den norske dj Todd Terje, når det svenske klubkoncept KONTAKT lægger vejen forbi Pumpehuset. Visionen er store techno/house-oplevelser, der skaber kontakt mellem mennesker og musik. Lineuppet består yderligere af Tim Andresen, Carlo & Selma og Anastacia Wilson.

Kontakt / Todd Terje (dj set)
Lørdag den 27. april, Pumpehuset
Læs mere på Facebook

FIND VEJ