Foto: Steven Van/Unsplash

Jobopslag: Soundvenue Creative søger Senior Creative Producer

Bureauet Soundvenue Creative har udviklet sig med raketfart de seneste par år. Vi specialiserer os i autentiske, digitale fortællinger til de 18-35-årige, og video er en central komponent i vores arbejde.

Soundvenue Creative laver ikke fiktion. Vi er kendt for at skabe kampagner, der har rod i virkeligheden og ægte mennesker. Vi caster originaler og tager udspring i nye kulturelle strømninger i jagten på den unikke, relatérbare historie.

Vi søger en stærk og erfaren Senior Creative Producer til at lede vores samlede videoproduktion og forme en progressiv rød tråd i stil og indhold.

Du skal lede et engageret team af tilrettelæggere, klippere og fotografer og får ansvaret for at konceptudvikle og indramme alle produktioner. I arbejder tæt sammen med det kreative team, der former indsigter og overordnede koncepter.

Jobbet giver muligheden for at være en central spiller i et bureau med fremdrift, at arbejde med de største accounts og virkeliggøre din egen vision.

Din profil

Du en stærk storyteller med solid erfaring som tilrettelægger/instruktør fra bureauverdenen eller produktionsselskaber. Du har stærke tekniske færdigheder og stor indsigt i alle produktionsforløbets faser – fra konceptudvikling til færdigt produkt.

Du er idérig, forstår at video kan være mange ting og elsker at udfordre gængse formater.

Du evner at have mange bolde i spil og prioriterer et godt forhold til dine kolleger på en pulserende arbejdsplads, hvor man også skal have det sjovt.

Om Soundvenue Creative

Soundvenue Creative er et kreativt bureau forankret i mediet Soundvenues mangeårige engagement i nye kulturelle tendenser.

Vi arbejder med brands, der vil skabe relevante, troværdige fortællinger til unge og digitalt indfødte. Kundelisten tæller blandt andre Spotify, Volkswagen, Royal Unibrew, Netflix, Yousee, Movia, HBO Nordic og Tuborg.

Vi er 25 medarbejdere på Soundvenue-kontoret, der ligger i København K.

Formalia

* Ansættelsesstart: Senest 1. november
* Stillingen er fuld tid
* Løn efter aftale
* Ansøgningsfrist: 1. september

Send din ansøgning eller ret spørgsmål til direktør Lasse Kyed på job@soundvenue.com eller tlf. 70200012.