Soundvenue Filmcast: Linklaters ’Everybody Wants Some!!’, ’Game of Thrones’-finalen og HBO’s ’The Night Of’

Soundvenue Filmcast: Linklaters ’Everybody Wants Some!!’, ’Game of Thrones’-finalen og HBO’s ’The Night Of’
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Abonnér via iTunes

RSS-feed

Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Sofie Lykke Stenstrop diskuterer alt fra øl, fisse og indiefilm til et mystisk mord i 50 nuancer af grå.

Den nye udgave af Soundvenue Filmcast handler nemlig først om Richard Linklaters opfølger til ’Boyhood’, collegefilmen ’Everybody Wants Some!!’ om et spraglet drengerøvsfællesskab, der nyder livet tre dage før skolestart.

Kan filmen leve op til Linklaters mange klassikere, eller er den kun for ensporede drengerøve? Sjældent har uenigheden været så stor i podboksen.

Mere dyster er HBO’s nye ventede miniserie, ’The Night Of’, om en artig ung mand, der efter en tilfældig vild nat bliver anholdt for et mord, han (så vidt vides) ikke har begået. Serien var James Gandolfinis passionsprojekt, før han døde, og hans rolle som smålurvet forsvarsadvokat bliver nu spillet af John Turturro.

Trioen diskuterer, om serien formår at skille sig ud i hoben af krimiserier. Og til sidst i programmet endevender de selvfølgelig også finalen på sjette sæson ’Game of Thrones’, men bare rolig: De advarer grundigt først til ære for dem, der man ikke allerede skulle have set afsnittet.

Som altid står den også på hurtigrunde og streaminganbefalinger på 30 sekunder.

Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.

Denne udgave af Soundvenue Filmcast er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank.

Omtalte film/serier ud over ovennævnte: ‘Dazed and Confused’, ‘Election’, ‘Before Sunrise’ og efterfølgerne, ‘Pitch Perfect’, ‘Bring It On’, ‘Rushmore’, ‘Damsels in Distress’, ‘Metropolitan’, ‘Beau Travail’, ‘American Crime Story: The People vs. O.J. Simpson, ‘R’, ‘Making a Murderer’, ‘Serial’, The Missing’, ‘Magic Mike XXL’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af